

Om stedet
Fukagawa Edo Museum er et indendørs museum i Tokyo, hvor man med brug af traditionelle byggeteknikker har valgt at opføre moderne kopier af bygninger fra midten af 1800-tallet, hvor Tokyo var kendt som Edo. Museet åbnede i 1986 og har altså til formål at trække besøgende tilbage i tiden, så man på den måde kan få en fornemmelse af, hvordan det var at leve i det feudale samfund, når man begiver sig gennem gaderne med de i alt 11 bygninger, der ned til mindste detalje er gjort så virkelighedstro som muligt. Disse inkluderer blandt andet private hjem, butikker, et badehus og sågar et vagttårn, hvorfra man kunne alarmere om ildebrande.
Ikke nok med at man kan betragte de traditionelle bygninger udefra, så er det også muligt at nærstudere deres indretning, der ligeledes er gjort autentisk, og for at give en så troværdig stemning som muligt, ændrer belysningen på museet sig desuden, efterhånden som dagen går.
Find vej
Fukugawa Edo Museum ligger få hundrede meter fra Kiyosumi-Shirakawa station.