Hara Model Railway Museum

Nobutaro Hara blev født i 1919 og var en passioneret samler af modeljernbaner og modeltog. Han byggede sit første modeltog som 13-årig, og han fortsatte med at bygge og købe nye modeltog og modeljernbaner resten af sit liv, så han til sidst havde en samling bestående af over 6.000 genstande. I 2012 valgte man derfor at åbne et museum kendt som Hara Model Railway Museum i Yokohama, der trods sin størrelse på 1.700 m2 ikke havde plads til hele Nobutaros samling, idet kun omkring 1.000 genstande findes udstillet på museet, der om ikke andet siges at være blandt de største modeltogsmuseer i verden.

Nobutaro Hara døde i en alder af 95 år i 2014, men museet fortsatte med at udstille hans samling, som folk i alle aldre altså kan nyde i store udstillinger, hvor modeltog kører rundt i miniature-byer. Den største modeljernbane måler hele 30 x 10 meter og har 450 meter skinner, hvor små tog fra hele verden kører. Museet er også kendt for at have nogle af de originale modeller af karaktererne fra serien om Thomas Tog.

Hara Model Railway Museum ligger cirka 500 meter fra Yokohama station.