Isakvariet

I havnebyen Kesennuma ligger et specielt museum, hvor man har valgt at udstille frosne fisk i blokke af is, så det nærmest minder om et akvarium, hvor tiden er gået i stå. Man får nemlig en unik mulighed for at studere de døde fisk på nært hold, idet isen ikke blot holder dem stille - den forhindrer også fiskene i at gå i forrådnelse, så de derfor er velbevarede og i de fleste tilfælde ser levende ud. Musset indeholder over 400 eksemplarer af fisk og andre havdyr såsom krabber og blæksprutter, som er blevet dybfrosset straks efter at være blevet fanget af lokale fiskere.

Det såkaldte isakvarium åbnede i 2002, men blev hårdt ramt af tsunamien i 2011. Herefter åbnede museet dog op på ny, og eftersom temperaturen holdes på minus 20 grader for at forhindre udstillingerne i at smelte, så får man udleveret en vinterjakke ved ankomst, mens man opfordres til ikke at opholde sig for længe på museet for at undgå forfrysninger.

Isakvariet ligger 2,5 kilometer fra Kesennuma station.

Total Page Visits: 63 - Today Page Visits: 2