

Om stedet
Little World er et frilandsmuseum beliggende i Inuyama. Museet åbnede i 1983 og består af en 2,5 kilometer lang strækning med traditionelle bygninger hentet fra mere end 20 lande heriblandt Indonesien, Sverige, Mikronesien, Tanzania, Peru og Korea. Selvom mange bygninger er rekonstruktioner, så er flere af dem dog originale strukturer, som er blevet indkøbt fra de originale lande, hvor de i sin tid er blevet opført, og de er derfor blevet fragtet til Japan for at blive genopført som en del af Little World, så under et besøg vandrer man altså rundt i hele verden og kan dermed beskue den forskellige levevis fra kultur til kultur.
I hver "verdensdel" er der tilknyttet en restaurant, så man tilmed kan smage lokale retter, og så er det også muligt at leje kostumer. Her er ovenikøbet udlændinge ansat til at optræde med blandt andet musik og dans, og så er der også udstillinger med effekter hentet fra alverdens lande. Blandt de mange bygninger er blandt andet et buddhistisk kloster fra Nepal, et bondehus fra Japan, et hjem bygget af tlingit-folket i Alaska og en mudderhytte opført af kassena-folket i Burkina Faso.
Find vej
Little World ligger ikke i nærheden af nogen station, men fra Inuyama station kan man tage en bus dertil. Turen tager 20 minutter.
