Nara Kingyo Museum er et museum beliggende i Nara, som er dedikeret til guldfisk, og dets udstillinger består derfor af akvarier med guldfisk i forskellige størrelser og farver. Man kunne derfor tro, at der i virkeligheden var tale om et akvarium, men de mange forskellige vandtanke befinder sig imidlertid i kunstneriske omgivelser, som giver en helt unik stemning, idet man har sørget for at kombinere lys, farver og arkitektur med tilstedeværelsen af omkring 3000 guldfisk, så disse nærmest fungerer som levende kunstinstallationer i de forskellige sektioner skabt af forskellige kunstnere.
Som besøgende kan man derfor både komme og beundre de mange guldfisk eller betragte de unikke værker, de er en del af, men man kan imidlertid også interagere med udstillingerne, der blandt andet inkluderer et "menneskeakvarium", så man selv kan prøve at leve som en guldfisk. Der er også udstillinger, hvor levende guldfisk ikke spiller nogen rolle såsom 500 guldfiskelanterner samt digital kunst. Museet åbnede i 2018 og blev hurtigt så populært, at det i 2021 fordoblede sit areal.
Nara Kingyo Museum ligger 1 kilometer fra Shin-Omiya station.