Kuttara-søen

Kuttara-søenKuttara-søen ligger på Hokkaido og kan bryste sig af at besidde flere titler. Det er både Japans rundeste sø, ligesom det er den sø med det reneste vand. Gennemsigtigheden er desuden på 19 meter, hvilket rækker til en andenplads af alle Japans søer. Alt dette skyldes, at der er tale om en kratersø, der blev dannet grundet vulkansk aktivitet for over 80.000 år siden, hvilket altså har skabt søens runde form, ligesom manglen på flodløb har mindsket forureningen i den. Der er således tale om en isoleret ferskvandssø, hvor der dog er et rigt dyreliv med både fisk og fugle. Kuttara-søen har en omkreds på 8 kilometer og det dybeste punkt er på lige godt 150 meter. Det er muligt at leje både, så man kan betragte søens klare vand på nært hold, og ellers kan man også betragte det smukke bjerglandskab, som omgiver søen. Denne kan desuden ses på afstand fra den nærliggende Noboribetsu bjørnepark.

Den nemmeste måde at komme til Kuttara-søen er med bil eller taxa fra Noboribetsu station. Køreturen vil tage et kvarter. Alternativt kan man tage en bus til Noboribetsu Onsen, hvorfra man kan vælge at gå de cirka 5 kilometer til søen. Dog er nogle af vejene lukket i vintermånederne.

27total visits,1visits today