Takachiho-kløften

Ikonisk kløft med et vandfald

Om stedet

I byen Takachiho Kyushu ligger Takachiho-kløften, der udgøres af Gokase-floden, som er omkranset af klipper bestående basalt, der gennem tiden er blevet nedbrudt og dermed omformet af vandet, så klippemassen har antaget betagende formationer. Visse steder når klipperne en højde på flere meter, så Gokase-floden dermed optræder som en slags passage, hvor det er muligt at sejle med både, hvilket har gjort Takachiho-kløften til en populær destination for folk, der ønsker at opleve et nærmest eventyrligt naturmiljø, når mørke klipper måder grønne planter og blåt vand.

Fra klipperne er der sågar et 17 meter højt vandfald, som man kan sejle forbi, men det hele kan naturligvis også beundres oppefra, idet man har opført en bro over floden, der således fungerer en som udkigspost, hvorfra der er muligt at betragte kløften på afstand, hvilket er endt med at blive et af de mest populære motiver fra Kyushu. Har man i sinde at sejle gennem kløften, kan man leje robåde, hvilket er forholdsvis ufarligt, idet vandet i floden er stille, og man kan derfor selv bestemme tempoet.

 

 Find vej

Der er ingen station i Takachiho, men man kan komme dertil med bus fra Kumamoto. Turen tager dog over 2,5 timer, men Takahicho-kløften ligger dog ved byen i udkanten af denne, hvor Gokase-floden udgør grænsen.