Nasu Flower World

Marker fyldt med blomster

Om stedet

Nasu Flower World er navnet på en stor samling marker beliggende i byen NasuTochigi-præfekturet. På disse er nemlig blevet plantet tusindvis af blomster i forskellige sorter, og disse er blevet placeret således, at de tilsammen skaber et enormt farvemønster, når blomsterne i løbet af foråret og sommeren springer ud. Fordi der er tale om forskellige sorter, så springer blomsterne ud i forskellige perioder, hvilket gør Nasu Flower World et besøg værd flere gange i løbet af blomstersæsonen, idet der hver måned er noget nyt at komme efter.

Når markerne åbner for besøgende i maj, er det eksempelvis tulipaner, valmuer, lupiner og blå øjeblomster, man kan opleve, mens det derimod er blomstersorter som hanekam og salvie, der står i flor, når markerne lukker i oktober. Der er tale om privatejede marker med et tilknyttet gartneri, hvor man køber adgang til markerne, ligesom man her kan købe blomster, som man kan bringe med sig hjem som et minde.

 

 Find vej

Der er ingen station i nærheden af Nasu Flower World, og der er heller ingen busser, som kører dertil, så den nemmeste måde at komme dertil er med bil eller taxa fra Nasu station, som ligger over 12 kilometer væk.