Sorakuen er en japansk landskabshave beliggende i Kobe. Oprindeligt var der tale om en privatejet have tilhørende en tidligere borgmester, men i 1941 blev den åbnet op for offentligheden, der lige siden har haft mulighed for at besøge den. De bygninger, der i sin tid befandt sig i haven, brændte ned under Anden Verdenskrig, så de huse, der nu befinder sig i den, er blevet flyttet dertil fra andre steder, primært fordi man har betragtet dem for at være bevaringsværdige og havde brug for et sted at beholde dem, så de har egentlig ingen tilknytning til haven som sådan.
Ligesom de fleste andre japanske landskabshaver, så består Sorakuen af en sø, der er omkranset af plæner, træer og buske, der bliver nøje vedligeholdt, så disse fremstår æstetiske og afslappende for øjet. Haven har brede stier og er især populær om efteråret, når bladende skifter farve og antager varme nuancer, men eftersom der er tale om et lille naturområde i en moderne storby, så er Sorakuen generelt velbesøgt af folk, der har brug for et pusterum fra bylivet.
Sorakuen ligger 10 minutters gang fra Motomachi station.