Oya History Museum

Oya History MuseumI byen Utsunomiya nord for Tokyo finder man et forladt stenbrud, der nu fungerer som et museum, som mest af alt minder om en tur gennem en arkæologisk udgravning. Igennem århundreder har man høstet oya-sten, der er en type klippe lavet af lava og aske, som kun findes i dette område. Dette har skabt enorme huler i bjergene, som besøgende nu om dage har mulighed for at begive sig ind i, efter minedriften blev indstillet i 1986. 

Oya History Museum er i sig selv en lille bygning, der er knyttet til et bjerg, hvor gæster kan begive sig ned i de enorme gange, der udgør 20.000 kvadratmeter. Temperaturen befinder sig på omkring 10 grader, og gangene er lyst op, så man har mulighed for at beundre udgravningerne og de mange meter til loftet. Det er dog ikke kun klippemassen, man kan bruge tid på at nyde, for stedet fungerer også som udstillingshal, som huser forskellige kunstværker og effekter. Stedet befinder sig en halv time med bus fra Utsunomiya station.

 

Total Page Visits: 294 - Today Page Visits: 1