Takasugi-an

Takasugi-anTakasugi-an betyder “det alt for høje tehus” og er lige netop et tehus, der ligger højt oppe, idet det er inspireret af et træhus og derfor er blevet bygget oven på to træer, hvis stammer udgør bygningens fundament. Træerne er imidlertid blevet fældet fra et andet sted og derefter blevet fæstnet til jorden, så man kan være sikker på, at Takasugi-an forbliver stabil. For at komme frem til tehuset, skal man som besøgende gøre brug af stiger, og selve bygningen er i sig selv i et unikt design. Denne er nemlig designet af arkitekten Terunobu Fujimori, der i 2003 fik ideen til at skabe Takasugi-an til sig selv på sin egen grund. Han gik efter at bevæge sig på grænsen mellem det praktiske og det abstrakte, hvilket resulterede i et træ-tehus. Dette har siden skabt interesse i Japan og udlandet, så tehuset i dag er åbent for gæster, der kan komme og betragte Takasugi-an og sågar få serveret te i gennem aftale med Fujimori. På halvvejen skal man smide skoene, før man ankommer til det 2,7 kvadratmeter lille tehus, hvor et stort vindue gør det muligt at betragte omgivelserne. Ved siden af Takasugi-an ligger et andet af Fujimoris værker, der blev føjet til stedet i 2010: et valnøddeformet kammer, der svæver over jorden, da dette holdes oppe via wirere på pæle.

Takasugi-an ligger i byen Chino i Nagano-præfekturet cirka 3 kilometer fra Chino station.

Takasugi-an16total visits,1visits today