Akita Port Tower Selion

Tårn med udsigt til Det Japanske Hav

Om stedet

Akita Port Tower Selion er et 143 meter højt tårn beliggende ved havnen i Akita i præfekturet af samme navn. Hér blev tårnet opført i 1994 som en del af et bygningskompleks kaldet SELION (en sammentrækning af sea og pavilion), og dette fungerer som et observatorium, hvilket vil sige at det meste af bygningen er hul - foruden de nederste og øverste etager. Tårnet er dog beklædt med over 600 stykker glas og optræder således som en skyskraber, der tårner op blandt alle andre strukturer i havneområdet.

Observatoriet befinder sig i 100 meters højde og giver en 360 graders udsigt ud over både land og hav. På etagen nedenunder finder man en såkaldt Sky Lounge bestående af spiseområder, mens man herunder kan besøge et galleri. Om aftenen kan man blandt andet nye udsigten af solnedgangen over Det Japanske Hav, og når mørket er faldet på, bliver Akita Port Tower Selion lyst op i forskellige farver, der skifter alt efter årstiden.

 

 Find vej

Akita Port Tower Selion ligger lige under 2 kilometer fra Tsuchizaki station, som er den nærmeste station. Herfra er der cirka en halv time til fods.

Total Page Visits: 672 - Today Page Visits: 1