Beppu Tower

Beppu TowerBeppu Tower er et TV-tårn beliggende i Beppu i Oita-præfekturet på Kyushu, hvor det er byens vartegn. Oprindeligt blev tårnet opført for at booste turismen i området, da man i 1957 afholdt en turismeudstilling i byen fra den 20. marts til 20 maj. Det 100 meter høje tårn skulle have stået færdigt forinden, men opførelsen af det blev forsinket, og det var først klar til åbning ti dage inden udstillingen lukkede. Dengang hed tårnet Sightseeing Center TV Tower, men det skiftede navn til Beppu Tower i 1961. Siden er tårnet desuden blevet forkortet til 90 meter ved at fjerne 10 meter af dets antenne. I 55 meters højde ligger et observationsdæk, hvorfra der er en 360 graders udsigt ud over Beppu, havet og de nærliggende bjerge. Lige under dette ligger en lounge, mens man på de fire nederste etager blandt andet finder restauranter og en karaokebar. Observationsdækket har åbent fra 9 til 22, og en voksenbillet dertil koster 200 yen.

Beppu Tower ligger cirka ti minutters gang fra Beppu station

 

.
Beppu Tower

Beppu Tower108total visits,2visits today