Flower TOWER

Rampeformet observatorium

Om stedet

Flower TOWER er et 45 meter højt observationstårn beliggende i Hana Festa Memorial Park i Gifu-præfekturet, hvor det blev opført i 1995, så folk havde mulighed for at beundre parken oppefra. Der er dog også udsigt til blandt andet de japanske alper fra både et indendørs og et udendørs observationsdæk, hvorfra der er en 360 graders udsigt ud over det omkringliggende landskab.

Hana Festa Memorial Park er blandt andet kendt for sine mange blomster, men er generelt en park, hvor man kan nyde alle fire årstider, og tårnet gør det altså muligt at beundre naturen fra et øvre perspektiv. Flower TOWER har et unikt design, idet det aflange observationsdæk stikker ud fra selve grundpillen som et forstørret udspringsbræt, mens en stålbjælke sørger for at holde det oppe. Det er gratis at besøge Flower TOWER, når man først har købt adgang til parken.

 

 Find vej

Hana Festa Memorial Park ligger 2 kilometer fra Akechi station.

Total Page Visits: 731 - Today Page Visits: 1