Iwaki Marine Tower

Tårn med indre og ydre observationsdæk

 

Om stedet

Iwaki Marine Tower er et 60 meter højt observationstårn beliggende i Misaki Park i byen Iwaki i Fukushima-præfekturet. Hér blev det opført i 1985 for at fejre byens 20 års jubilæum og er unik i forhold til mange andre observationstårne, idet man både kan nyde udsigten inde og ude. De øverste etager består nemlig af en række trapper omgivet af glasvægge, der fører frem til et åbent tagområde, hvor man som besøgende kan træde ud og betragte omgivelserne fra en 360 graders vinkel og samtidig mærke den kølige havluft.

Tårnet er blevet opført på en 46 meter høj bakke, således at man fra toppen befinder sig 100 meter over havets overflade og herfra kan se Iwakis havneområde, kystlinjen og Stillehavet. For at komme frem til observatoriet skal man tage en elevator fra stuen, hvor der blandt andet ligger en souvenirbutik. 

 

 Find vej

Der er ingen togstation i nærheden af Misaki Park. Fra Iwaki station kan man derfor tage en bus til bydelen Onahama, hvorfra der er 2 kilometer til Iwaki Marine Tower.

Total Page Visits: 549 - Today Page Visits: 1