Mens kys har været en del af spillefilm i Vesten siden slutningen af 1800-tallet, så var dette et tabubelagt emne i japanske spillefilm, indtil det første filmkys omsider fandt sted i 1946, hvor instruktøren Yasushi Sasaki valgte at tage det revolutionerende skridt med filmen A Twenty Year Old Youth (Hatachi no Seishun), hvor skuespillerne Shiro Osaka og Michio Ikuno lader deres læber mødes for en stund. Filmen blev udgivet den 23. maj, der nu om dage er national kyssedag i Japan, og samme dag blev en anden film kaldet A Certain Night’s Kiss (Aru yo no Seppun) tilfældigvis også udgivet, og denne skulle egentlig have indeholdt Japans første filmkys, men dette foregik i sidste ende bag en paraply og var derfor skjult for seernes øjne.
Den første succesfulde flyvning fandt sted i USA i 1910, da brødrende Wright formåede at holde en selvudviklet flyvemaskine i luften i 12 sekunder. Dette førte til udviklingen af nye flyvemaskiner, der blev fremstillet på verdensplan, hvor disse typisk blev testfløjet under stor bevågenhed – også i Japan, hvor den første flyvning foregik i Tokyo den 19. december 1910. Denne blev foretaget på et militært træningsområde, der i dag er Yoyogi Park, og piloten var Yoshitoshi Tokugawa, der fløj et franskudviklet biplan i fire minutter, hvor han nåede en højde på 40 meter.
Hideki Yukawa var en japansk fysiker med speciale inden for kvantemekanik, der i 1935 forudsagde eksistensen af de subatomare partikler kaldet mesoner. Dette var imidlertid blot en teori, indtil man under et eksperiment i 1947 opdagede en partikel, der stemte overens med Yukawas forudsigelse. Dog er det senere blevet påvist, at partiklen rent faktisk var en pion, hvilket er en underkategori inden for mesoner, men Yukawas teori viste sig ikke desto mindre at være korrekt, og denne var derfor medvirkende til at give en dybere forståelse for kernekraft, hvilket Hideki Yukawa i 1949 blev hædret for, da han modtog nobelprisen i fysik. Han var således den første japanske nobelprismodtager i historien.
Den første japaner i rummet var ikke en astronaut, men derimod en journalist ved navn Toyohiro Akiyama, der i en alder af 48 år blev sendt ud på en kommerciel rumrejse den 2. december 1990, så han kunne dokumentere denne. Toyohiro Akiyama blev således udvalgt, netop fordi han var journalist, idet rumrejsen var sponsoreret af det japanske medieselskab TBS, der ville tiltrække seere ved at sende den første japaner ud i rummet. Til dette allierede man sig med Sovietunionen, der stillede både fartøj, træning og mandskab til rådighed. Oprindeligt skulle en kvindelig fotograf have fulgt med Toyohiro ud i rummet, men grundet sygdom kunne hun ikke deltage i træningsforløbet, så i selskab med to sovjetiske astronauter blev Toyohiro Akiyama både den første japaner og den første journalist i rummet, hvor han nåede at opholde sig i 8 dage.
Det første japanskproducerede TV blev sendt på markedet i 1952, og i løbet af 1950’erne blev fjernsynet udbredt i de japanske hjem, hvor man ikke blot kunne se TV-programmer, men også reklamer. Den første TV-reklame i Japan blev allerede vist i 1953, hvor denne første gang optrådte på skærmen den 28. august. Der var tale om en cirka 30 sekunder lang animation, som gjorde reklame for et nyt vækkeur fremstillet af urfirmaet Seiko, hvilket optrådte sidst i sekvensen, hvor viserne viste at klokken var syv, hvilket netop var tidspunktet, hvor reklamen blev sendt – nemlig klokken 19.00. Det var tilmed også Seiko, der stod bag Japans første radioreklame, der blev sendt i 1951.
Japan deltog første gang i de olympiske lege i Stockholm i 1912, hvor man sendte to atleter afsted for at deltage i diverse løbedicipliner. Det blev dog ikke til nogen medaljer, og da de olympiske lege i 1916 blev aflyst som følge af Første Verdenskrig, blev de næste først afholdt i 1920 i Antwerp. Denne gang deltog Japan med 15 atleter, og dette blev også året, hvor Japan vandt sine første olympiske medaljer i form af to sølvmedaljer. Disse blev endda vundet i den samme sportsgren på samme dag af den samme person – nemlig tennisspilleren Kumagae Ichiya kendt som Ichy, der først tabte finalen i herresingle og derefter finalen i herredouble sammen med partneren Seiichiro Kashio. Men selvom det altså blev til to nederlag, så kom han alligevel hjem med to OL-medaljer, hvilket var de første, som var blevet vundet af en japaner.
I 1868 blev den politiske magt i Japan overdraget til Kejseren, efter at Tokugawa-shogunatet var blevet væltet. Kejserens magt var imidlertid begrænset, idet han blev rådgivet af vismænd, der havde mere erfaring og viden om, hvordan et land skulle ledes. Disse bestod af medlemmer fra den sociale elite i Japan og var således landets regering bestående af ministre, som altså besad den politiske magt og derfor styrede landet og officielt traf beslutninger på vegne af Kejseren. Med tiden opstod der dog behov for reformere det politiske system, hvilket i 1889 førte til dannelsen af Japans første parlament, hvorved også Japans første premierminister blev udpeget. Dette var den tidligere samurai Ito Hirobumi, som besad posten i tre år. Han nåede dog at være Japans premierminister i alt fire gange og var medlem af det japanske parlament frem til sin død i 1909, hvor han blev likvideret af en koreansk nationalist under et besøg i Manchuriet.
I 1854 åbnede Japan sine grænser op for omverdenen efter mere end 200 års isolation fra denne, hvorved mange nye opfindelser blev introduceret i Japan. Dette inkluderede eksempelvis også ny infrastruktur – heriblandt jernbaner, som man begyndte at udrulle i Japan i 1872, hvor den første jernbanelinje åbnede mellem Shimbashi station i Tokyo og den nuværende Sakuragicho station i Yokohama. Havnebyen Yokohama var nemlig et af brændpunkterne for handel med udlandet i denne periode, så det skulle for det første være nemt at fragte varer til og fra hovedstaden, men det skulle også være nemt for japanere og udlændinge at rejse til eller fra Japan, så derfor var jernbanelinjen sådan set en landforlængelse af skibsfartstrafikken. Det tog 53 minutter at tilbagelægge ruten, der fortsat eksisterer – dog er mange nye stationer kommet til. Det var desuden på denne rute, Japans første telefonlinje blev opsat.
Private fremvisninger af dyr har historisk altid fundet sted i Japan, hvor den første moderne zoologiske have åbnede i 1882, da Ueno Zoo i Tokyo slog dørene op for offentligheden. Haven havde dengang en størrelse på en enkelt hektar og fungerede mest af alt som et zoologisk museum, hvor man kunne blive klogere på dyr med et beskedent antal levende af slagsen, hvoraf majoriteten af disse var dyr fra Japan, som japanerne ganske vist kendte, men sjældent eller måske aldrig havde set. Året efter åbnede så Japans første akvarium i Ueno Zoo, der i de kommende år anskaffede mere eksotiske dyr såsom elefanter, tigre og leoparder, som mange japanere således fik at se for første gang. I begyndelsen af 1900-tallet blev der så tale om en egentlig zoologisk have, da antallet af dyr steg i takt med arealet.
Det japanske monarki har status som værende verdens ældste, idet det ifølge legenden blev grundlagt i år 660 før vores tidsregning, da Japans første Kejser, Jimmu, påbegyndte den japanske kejserslægt, som ubrudt har eksisteret lige siden. Jimmu var efterkommer af solguden Amaterasus barnebarn, Ninigi, og det er således grunden til, at man har betragtet den japanske kejserslægt for at være guddommelig, af hvilken grund de gennem tiden er blevet tillagt hellig status. Det var faktisk først i forbindelse med nederlaget under Anden Verdenskrig, at den japanske kejser valgte at frasige sig sin gudommelige status, men fordi denne er en så integreret del af det japanske monarki, så er det stadig en forestilling, som mange japanere har. Det er dog et velkendt faktum, at Kejser Jimmu blot er en myte, hvilket eksempelvis kommer til udtryk ved, at han nåede at leve længere end noget menneske nogensinde har gjort. Den første kejser, hvis eksistens kan dokumenteres, er derimod Kejser Kinmei, der regerede fra år 540 til 571, men dette er stadig nok til at gøre Japan til det ældste eksisterende monarki i verden.