Hotaru Beam består af en plade med firkantede felter, hvor man i udvalgte hjørner finder cirkler med eller uden tal, hvor der optræder en i forvejen markeret prik, som peger enten op, ned, til højre eller til venstre. Opgaven går ud på at tegne streger fra disse prikker og forbinde cirklerne med hinanden, hvilket kun kan gøres på en bestemt måde. Tallene i cirklerne indikerer nemlig, hvor mange sving en streg skal foretage på turen mod en anden cirkel, hvilket man må gætte sig frem til baseret på denne ledetråd. Tallet 0 er derfor et hint, idet stregen i så fald ikke skal foretage nogen sving, mens cirkler uden tal derimod ikke fungerer som ledetråd, eftersom stregerne fra disse kan slå et udefineret antal sving eller slet ingen.
Mainarizumu er et logikspil, der minder om sudoku. Spillet består nemlig af en plade med tomme felter, hvor man skal skrive tal i en vandret og lodret retning, hvor intet tal må gå igen på samme linje eller række. I modsætning til sudoku, så står der dog ingen tal i felterne til at starte med. Ledetrådene findes i stedet imellem felterne, hvor der optræder cirkler med tal samt størrelsesforholdstegnene > og <. > og < angiver, om tallet i et felt enten er større eller mindre end det, som står over, under, til højre eller til venstre for dette, alt efter hvor tegnet optræder, mens cirklerne med tal indikerer størrelsesforskellen imellem de to tal, der optræder i felterne på hver side.
Futoshiki minder om sudoku, idet spillet består af en plade med tomme felter, hvor der i nogle af disse er skrevet tal. Løsningen går ud på at udfylde de tomme felter med tal, så intet tal optræder i samme række og kolonne mere end én gang – så man til sidst har et såkaldt latinsk kvadrat. Der er således kun én måde at løse futoshiki på, og spillet findes desuden i forskellige sværhedsgrader, idet antallet af felter kan variere, således at antallet af tal også kan variere. Futoshiki adskiller sig fra sudoku ved at have ledetråde i skikkelse af de to tegn > og <, der er placeret mellem nogle af felterne for at angive, at tallet i det ene af disse enten er højere eller lavere end tallet i det andet felt.
Nurikabe består af felter i en firkant, hvoraf størstedelen af disse er tomme, mens der i andre befinder sig tal. Opgaven går således ud på at markere de tomme felter, så de tilbageværende tomme felter danner opdelte sektioner bestående af sammenhængende felter kendt som “øer”, hvis antal skal være det samme som tallet i et af disse. Udfordringen består desuden i, at øerne skal være opdelt af en sammenhængende markering kendt som “et hav”. Eftersom løsningen på nurikabe skal bestå af sammenhængende felter, så må tomme felter gerne befinde sig skråt over for hinanden.
Gokigen Naname (også kendt som Slant uden for Japan) består af en plade med firkantede felter, som skal udfyldes med brug af diagonale streger. Pladen er imidlertid ikke tom, idet denne ved begyndelsen indeholder cirkler med tal, der indikerer, hvor mange streger der skal gå fra/til cirklen. Opgaven er løst, når alle firkantede felter er udfyldt med en diagonal streg. Disse må desuden gerne optræde som en forlængelse af hinanden, men de må på intet tidspunkt komme i berøring skabe et lukket rum. Man kan derfor betragte pladen som små baner, det skal være muligt at kunne begive sig rundt i uden at støde mod forhindringer.
Norinori er et logikspil bestående af felter i en firkant med markerede sektioner i forskellige former. Opgaven går ud på, at der i hver af disse sektioner skal være to markerede felter, der kan befinde sig hvor som helst. Udfordringen består dog i, at de markerede felter skal hænge sammen to og to (enten lodret eller vandret) ligesom domino-brikker, og at de ikke må komme i berøring med hinanden. “Domino-brikkerne” må dog gerne gå på tværs mellem sektionerne.
Hirori består af et kvadrat, som er opdelt i felter indeholdende tal. Opgaven går ud på at strege visse tal ud, så intet tal optræder mere end én gang i hver række og kolonne. Hertil kommer dog en ekstra udfordring, idet de overstregede felter ikke må være ved siden af hinanden – altså skal de optræde forskudt, og i den endelige løsning, skal de tilbageværende tal desuden hænge sammen i et enkelt mønster.
Hashiwokakero, hvilket ofte bare bliver forkortet til hashi, består af en firkant med usynlige rækker og kolonner, hvor man finder cirkler indeholdende tal, som skal forbindes med hinanden via streger. Udfordringen består således i, at antallet af streger, som trækkes fra en cirkel, skal være det samme som det tal, der står i denne. Stregerne skal tegnes enten vandret eller lodret og forbindes til det et eller flere af de nærmeste tal i pågældende retning og skal til sidst danne et sammenhængende mønster, så ingen cirkler står for sig selv.
KenKen består af en plade med felter, som er opdelt i markeringer, hvori der optræder et tal efterfulgt af et regnetegn. Løsningen går nemlig ud på at udfylde de tommer felter med tal, så tallene i de markerede felter til sammen giver det tal, som står i disse, med brug af det pågældende regnesymbol. KenKen kaldes også for KenDoku, hvilket kommer fra sudoku, for ligesom i sudoku må et tal ikke optræde mere end én gang i hver række – hverken lodret eller vandret.
Japansk billedkryds – der populært kaldes for nonogram – går ud på at markere felter, så disse til sidst danner et mosaikagtigt mønster. For at kunne lokalisere og markere disse felter er der på to sider af pladen en linje med tal, som indikerer, hvor mange felter, som skal markeres i hver række og kolonne. Et enkelt tal indikerer, at de udfyldte felter optræder side om side, men hvis der er flere tal, som er opdelt, betyder det, at de markerede felter optræder i pågældende antal med mellemrum. Størrelsen på disse mellemrum må man dog selv finde frem til, og derfor kræver japansk billedkryds overvejelse, fordi den eneste ledetråd er, hvor mange markerede felter, der befinder sig på pladen.