Nihon Hidankyo er en japansk organisation for ofre for atom- og brintbombeforsøg, samt deres pårørende. Den blev grundlagt i 1956 af overlevende efter atombomberne i Hiroshima og Nagasaki med det formål at støtte overlevende, dokumentere konsekvenserne af atombomberne og arbejde for fred og nuklear afrustning. Organisationen yder juridisk, medicinsk og social støtte til medlemmerne og er kendt for sin internationale aktivisme, herunder deltagelse i FN og fredsbevægelsen globalt. Den spiller en vigtig rolle i at bevare mindet om atomkatastroferne og i at fremme nuklear nedrustning, og for deres arbejde modtog organisationen i 2024 Nobels fredspris.
Den japanske fysiker Masatoshi Koshiba modtog Nobelprisen i fysik i 2002 sammen med amerikaneren Raymond Davis Jr. for deres arbejde med neutrinoastronomi. Koshiba var med til at udvikle den japanske Kamiokande-detektor, som kunne observere neutrinoer fra solen og supernovaer. Hans forskning gjorde det muligt at påvise solens kerneprocesser direkte og bidrog til at løse gåden om solneutrinoer, hvilket bekræftede centrale aspekter af astrofysik og partikelteori. Koshibas arbejde har haft stor betydning for både forståelsen af universets fundamentale processer og udviklingen af eksperimentelle metoder inden for partikel- og astrofysik.
Kemikeren Kenichi Fukui fik i 1981 Nobelprisen i kemi sammen med den polskfødte amerikaner Roald Hoffmann for deres arbejde med at forstå, hvordan kemiske reaktioner foregår på molekylært niveau. De viste hver især, hvilke atomer i et molekyle der reagerer først, ved at analysere elektronfordelingen. Denne teori gjorde det muligt for kemikere at planlægge reaktioner mere præcist, og den er stadig en standardramme i teoretisk kemi og computermodellering.
Biokemikeren Osamu Shimomura modtog Nobelprisen i kemi i 2008 sammen med amerikanerne Martin Chalfie og Roger Tsien for deres arbejde med grøn fluorescerende protein (GFP). Shimomura isolerede og karakteriserede proteinet fra vandmænd, hvilket gjorde det muligt at bruge GFP som et biologisk mærke. Dette gennembrud revolutionerede cellebiologi og medicinsk forskning, da forskere kunne følge og visualisere cellulære processer i levende organismer i realtid. Hans opdagelse har haft enorm betydning for forståelsen af genekspression, proteiners funktion og udviklingen af diagnostiske metoder inden for biomedicin.
Den japanske kemiker Akira Yoshino modtog Nobelprisen i kemi i 2019 sammen med amerikanerne John B. Goodenough og M. Stanley Whittingham for udviklingen af litium-ion-batteriet. Akira Yoshino skabte den første sikre og kommercielt anvendelige version af batteriet ved at bruge en kulbaseret anode i stedet for lithiummetal, hvilket gjorde batterierne stabile og praktiske til daglig brug. Denne opfindelse revolutionerede bærbar elektronik, mobiltelefoner og senere elektriske køretøjer, og har haft stor betydning for den globale overgang til grøn energi og bæredygtig teknologi.
Den japanske biokemiker og mikrobiolog Satoshi Omura modtog i 2015 Nobelprisen i fysiologi eller medicin sammen med den irskfødte amerikaner William C. Campbell for deres opdagelse af nye behandlinger mod parasitære infektioner. Satoshi Omura isolerede og identificerede jordbakterier, der producerer stoffer med antibakteriel aktivitet, hvilket førte til udviklingen af medicinen ivermectin. Denne behandling har haft enorm betydning globalt, især mod flodblindhed og elefantsyge, og har reddet millioner af mennesker fra alvorlig sygdom og invaliditet. Hans arbejde har ændret måden, man bekæmper tropiske sygdomme på, og har haft varig indflydelse på både medicin og folkesundhed.
Yasunari Kawabata blev i 1968 belønnet med Nobelprisen i litteratur som den første japanske forfatter nogensinde. Dette gjorde han for sin følsomme og lyriske prosa, der kombinerer japansk tradition med moderne fortællestil. Hans værker beskæftiger sig ofte med ensomhed, tab og skønhed i hverdagen, med et særligt blik for subtile følelser og stemninger. Yasunari Kawabatas stil har gjort ham til en af de mest anerkendte og betydningsfulde japanske forfattere i det 20. århundrede og en inspirationskilde for både japanske og udenlandske forfattere.
Den japanske læge Shinya Yamanaka modtog i 2012 Nobelprisen i medicin 2012 for opdagelsen af, at modne celler kan omprogrammeres til pluripotens. I 2006 viste han, at man ved at aktivere fire nøgle-gener kan omdanne almindelige kropsceller til iPS-celler, der fungerer som embryonale stamceller. Det skabte en helt ny gren af regenerativ medicin og fjernede de etiske problemer ved brugen af embryonale celler. Dette gjorde det muligt at kreere organer, reparere nerver, udvikle præcisionsmedicin og teste medicin direkte på patienternes egne celler. Hans arbejde løste samtidig den etiske konflikt omkring brugen af embryonale stamceller, hvilket gjorde feltet langt mindre kontroversielt og tilgængeligt globalt.
Fysikerne og ingeniørerne Isamu Akasaki og Hiroshi Amano fik i 2014 Nobelprisen i fysik sammen med den japanskfødte amerikaner Shuji Nakamura for opdagelsen af effektiv blå lys-emitterende dioder – bedre kendt som LED. Deres arbejde gjorde det muligt at producere hvide lysdioder, som har revolutioneret belysning verden over. De udviklede materialer og teknikker, der kunne frembringe stabilt og energibesparende blå lys, hvilket tidligere havde været teknisk umuligt. Opdagelsen har ført til langt mere energieffektiv belysning, mindre CO₂-udledning og banet vejen for moderne skærme.
Hideki Yukawa var en japansk fysiker med speciale inden for kvantemekanik, der i 1935 forudsagde eksistensen af de subatomare partikler kaldet mesoner. Dette var imidlertid blot en teori, indtil man under et eksperiment i 1947 opdagede en partikel, der stemte overens med Yukawas forudsigelse. Dog er det senere blevet påvist, at partiklen rent faktisk var en pion, hvilket er en underkategori inden for mesoner, men Yukawas teori viste sig ikke desto mindre at være korrekt, og denne var derfor medvirkende til at give en dybere forståelse for kernekraft, hvilket Hideki Yukawa i 1949 blev hædret for, da han modtog Nobelprisen i fysik. Han var således den første japanske Nobelprismodtager i historien.