10 populære karakterer fra Japan

Japan er kendt for sine popkulturelle medier, der ofte er kendetegnet ved at have kreative universer og unikke karakterer. Alt fra videospil, tegneserier og tegnefilm finder vej til det internationale marked, hvorved der opstår en global fanskare, hvilket styrker kenskabet til medier og gør figurerne i disse genkendelige på verdensplan, hvilket ikke mindst skyldes, at de blandt andet benyttes i produktionen af merchandise.

Dette er en liste over 10 af de mest kendte japanske karakterer fra populærkulturelle medier baseret på kendskabet til disse uden for Japans grænser.

10: Kirby

10 populære karakterer fra JapanKirby er en spilkarakter designet af Masahiro Sakurai, der debuterede i 1992 i forbindelse med udgivelsen af Game Boy-spillet Kirby’s Dreamland. Der var dengang tale om en hvid kugleformet, spøgelsesagtig skabning, der siden har ændret farve til at blive lyserød, ligesom øjnene er blevet markant større. Kirby er imidlertid stadig kendetegnede ved sin buttede design, der også har lagt navn til karakteren, der blandt andet besidder evnen til at suge ting til sig  heriblandt luft, så den kan svæve. Med sit simple design er Kirby endt med at blive en af de mest genkendelige spilfigurer i verden, og siden den første udgivelse har Kirby optrådt i mange andre spil.

9: Sonic

10 populære karakterer fra JapanSonic er navnet på et pindsvin med mennesketræk, der blev designet af Naoto Ohshima for SEGA i 1991, hvor han optrådte i spillet Rad Mobile. Senere blev Sonic hovedkarakteren i sine egne spil, hvor han er kendt for at være et lynhurtigt pindsvin med røde løbesko, men det er nok mest den blå farve og det pjuskede hår, der har været med til at gøre ham ikonisk og blandt de mest kendte spilkarakterer i verden. Sonic er da også kendt som SEGAs maskot, og han har blandt andet medvirket i tegnefilm og spillefilm.

8: Pac-Man

10 populære karakterer fra JapanPac-Man er en af de mest kendte spilfigurer i verden, selvom det nok også er den med det absolut mest simple design. Oprindeligt var der nemlig blot tale om en gul kugle med en mund, men denne har siden fået øjne og senere både arme og ben. Pac-Mans popularitet skyldes dog, at han medvirkede i nogle af de tidligste arkadespil, da han blev udgivet af spilfirmaet Namco i 1980, hvor man skulle navigere Pac-Man rundt i en labyrint, hvor han skulle spise mindre kugler og undgå farverige spøgelser. Pac-Man fik således konsolideret sin status som en genkendelig karakter, da videospil blev en populær form for tidsfordriv, og eftersom han har eksisteret i årtier, så er han også blevet et ikon inden for spilbrancen.

7: Son Goku

10 populære karakterer fra JapanSon Goku er hovedkarakteren i serien Dragon Ball, der blev skabt som en manga-serie af Akira Toriyama i 1984. Siden da er der blevet tale om et af Japans mest kendte franchises, der er blevet udvidet med både anime-serier, film og videospil. Dragon Ball er blevet udgivet i mange af verdens lande, hvor man derfor har fået opbygget et kendskab til universet og dets genkendelige karakterer, hvis design og evner har været en af hovedfaktorerne bag Dragon Balls succes. Som hovedpersonen er Son Goku naturligvis en af de mest kendte figurer fra det kreative univers, og selvom han er i stand til at ændre form, så er hans særprægede design og påklædning alligevel endt med at blive karakteristisk og ikonisk.

6: Naruto

10 populære karakterer fra JapanNaruto er navnet på hovedkarakteren i en manga-serie med samme navn, som blev udgivet af Masashi Kishimoto fra 1999 til 2014, hvor der ligeledes blev udgivet anime-serier og anime-film i perioden, hvor manga og anime var begyndt at blive populært i Vesten. Naruto fandt dermed også vej til det udenlandske marked, og da Naruto både var navnet og ansigtet på serien, blev han hurtigt en af de mest kendte karakterer, selvom Naruto-universet har mange unikke af slagsen. Med sit gule hår og sin orange klædedragt er Naruto blevet en berømt figur på det konkurrencefyldte marked, hvor hans navn vækker en form for genkendelighed, selvom man måske slet ikke kender serien.

5: Doraemon

10 populære karakterer fra JapanDoraemon er en blå, tidsrejsende robotkat, der blev skabt af Fujiko F. Fujio i forbindelse med udgivelsen af en manga-serie navngivet efter karakteren i 1969. Denne blev udgivet helt frem til Fujios død i 1996 og sågar også derefter, så Doraemon formåede at blive en af de mest kendte og elskede manga-karakterer både i og uden for Japan. Dette skyldes ikke mindst Doraemons genkendelige design, men også dens finurlige personlighed, der tiltaler både børn og voksne, der i årtier har nydt godt af at følge Doraemon i både mangaer og talrige anime-film, der har været blandt de mest sete i Japan.

4: Mario

10 populære karakterer fra JapanKarakteren Mario har lagt navn til franchiset af samme navn, der så dagens lys i 1981, da Nintendo udgav arkadespillet Donkey Kong, hvor man som spiller skal styre Mario rundt på en forhindringsbane for at redde prinsessen fra kæmpeaben Donkey Kong. Mario blev hovedkarakteren i senere spiludgivelser, hvor nye karakterer blev introduceret, efterhånden som universet blev udvidet, og han blev således også Nintendos maskot, imens firmaet konsoliderede sin position på spilmarkedet i slutningen af det 20. århundrede, således at Mario blev en af de mest kendte karakterer inden for spilbrancen. Mario formår nemlig stadig at være en af de mest ikoniske figurer med sin røde kasket og sorte overskæg.

3: Godzilla

10 populære karakterer fra JapanGodzilla er et monster kendt som kaiju, der blev opfundet i 1954, hvor den spillede hovedrollen i en ny type katastrofefilm, der blev begyndelsen på kaiju-genren, hvor Godzilla blev den absolut mest kendte kaiju blandt de mange, der efterhånden er blevet opfundet. Dette skyldes først og fremmest Godzillas genkendelige design, idet der er tale om en dinosauragtig skabning i grålige nuancer, men faktisk har Godzilla haft forskellige designs såvel som størrelser gennem tiden. Men dette ændrer altså ikke på, at Godzilla er en af filmhistoriens mest kendte karakterer.

2: Pikachu

10 populære karakterer fra JapanPokémon blev oprindeligt udgivet som et Game Boy-spil af Nintendo i 1996, hvor konceptet bestod i at fange monstre, som man kunne anvende i kamp. Konceptet er endnu det samme, men siden da har man udviklet videre på universet, så Pokémon nu om dage er endt med at blive verdens absolut mest populære fanchise baseret på indtægter knyttet til dette. Der findes nu over 1000 forskellige Pokémon’er, den mest kendte af disse er Pikachu, hvis popularitet blev udbredt via anime-serien, hvor karakteren Ash fik den som sin første Pokémon. Siden da er Pikachu endt med at blive Pokémon-franchisets maskot og en af de mest genkendelige karakterer i verden grundets dens nuttede design og den karakteristiske gule farve.

1: Hello Kitty

10 populære karakterer fra JapanHello Kitty, hvis rigtige navn er Kitty White, er en karakter, der så dagens lys i 1974, hvor den blev designet af Yuko Shimizu for firmaet Sanrio, der ønskede en genkendelig figur, der kunne anvende på merchandise. Siden da er Hello Kitty blevet blandt verdens mest kendte figurer grundet sit simple og karakteristiske design, og den er blevet benyttet på tusindvis af produkter, der er blevet solgt i millioner af eksemplarer i hele verden. Hello Kitty har ligeledes haft sine egne tegnefilmserier og videospil, men figuren er mest kendt som et slags logo, der typisk optræder som et hvidt kattehoved med en lyserød sløjfe, selvom Hello Kitty skam også har en krop, der som regel er iført forskellige former for tøj.

Total Page Visits: 211 - Today Page Visits: 1