10 vigtige øjeblikke inden for anime

Anime er i dag et verdenskendt fænomen, der er værdsat for sin kreativitet, detaljerigdom og kvalitet. Men sådan har det dog ikke altid været. Engang var tegnefilm kun for børn, mens anime var en nichehobby blandt voksne, men lige så stille har folk fået øjnene op for, at der findes anime i alle genrer, og at anime derfor også er rettet mod alle målgrupper.

Dette er en kronologisk oversigt over ti af de vigtigste øjeblikke, der har været med til at forme og udvikle anime fra at være korte klip til at blive et verdensomspændende marked med et uoverskueligt antal udgivelser. 

De første japanske animationsfilm begyndte at blive produceret i begyndelsen af 1900-tallet, og det ældst bevarede klip er en blot 3 sekunder lang sekvens, hvor en dreng i en sømandsuniform skriver “Katsudo Shashin”, hvilket var datidens udtryk for film. Det vides dog ikke, hvornår dette klip stammer fra, eller om det var den første animationsfilm i Japan, eftersom det først blev opdaget i 2005. Den første japanske tegnefilm i spillefilmslængde var den 74 minutter lange Momotaro, Sacred Sailors, som blev udgivet som et propagandamiddel under Anden Verdenskrig i 1945, mens den første farvelagte tegnefilm i spillefilmlængde var den 78 minutter lange The Tale of the White Serpent, som blev udgivet i 1958.

I 1958 blev den første animationsfilm sendt på japansk TV, da det 9 minutter lange klip kaldet Mole’s Adventure blev sendt på kanalen NTV. I 1961 begyndte den første japanske tegnefilmsserie så at blive sendt på TV, da Fuji Television begyndte at sende Instant History, som dog kun bestod af 3 minutter lange sekvenser. På årets første dag i 1963 blev der derimod skrevet historie, da den første rigtige tegnefilmsserie begyndte at blive vist på japansk TV-serie, da første afsnit af Astro Boy blev vist. Denne serie betragtes derfor som begyndelsen på moderne anime, fordi den blev begyndelsen på Tv-transmitterede anime-serier, hvorved der blev skabt en national fanskare af anime i skikkelse af børn, som var det primære publikum, mens senere serier begyndte at henvende sig til voksne.

I 1980’erne var anime blevet så populært, at der ikke blot fandtes mange serier og franchises – man var også begyndt at afholde events såsom Nihon SF Taikai, der i 1981 og 1983 blev afholdt i Osaka under betegnelsen DAICON 3 og DAICON 4. Og her valgte en gruppe amatører at fremstille to små kortfilm, der kunne fungere som åbningssekvenser, hvilket skabte forundring i det japanske anime-miljø, da særligt kvaliteten i den såkaldte Daicon IV Opening Animation var på et så højt niveau, at den overgik alt andet, som nogensinde var set før – og så var den endda fremstillet af amatører, som senere ville blive store navne inden for anime-branchen. De var derfor med til at sætte en helt ny standard inden for animation, hvilket stimulerede studier til at gøre mere ud af kvaliteten, så anime begyndte at blive kendt for sin detaljerigdom og dynamik.

I 1976 lancerede man i Japan verdens første VHS, hvilket gjorde det muligt at afspille film i sit eget hjem med brug af en videoafspiller. Film kunne derfor udgives på VHS frem for at blive vist i biografen, hvilket førte til et utal af budgetproduktioner inden for anime, hvor man fremstillede den ene udgivelse efter den anden kendt som OVA (Original Video Animation). Dette skabte et helt nyt marked, mens produktionen af anime eksploderede, blot fordi man kunne tjene penge på at udgive noget, eftersom der var et publikum, som hele tiden hungrede efter nyt. OVA-produktioner var heller ikke underlagt den samme form for censur som TV-serier, så i disse kunne man vise grafisk indhold som sex og vold, så VHS blev også begyndelsen på den erotiske genre kaldet hentai.

I 1985 valgte Hayao Miyazaki, Isao Takahata og Toshio Suzuki at etablere et nyt animationsstudie kaldet Studio Ghibli, hvilket satte en helt ny standard inden for anime-film, da studiet henvendte sig til alle aldersgrupper og samtidig leverede film af høj kvalitet, hvorved de blev elsket af alle. Studio Ghiblis film havde dermed også nemt ved at finde frem til verdensmarkedet, hvor man endnu betragtede tegnefilm for at være målrettet børn, og studiet kunne derfor konkurrere med Disneys dominans. Studio Ghibli blev da også sammenlignet med Disney, mens Hayao Miyazaki blev kaldt Japans svar på Walt Disney, hvilket blot viser, hvor lidt indsigt omverdenen havde i anime, der fortsat var noget, som mange slet ikke kendte eller havde interesse i.

I 1988 blev der skrevet historie med udgivelsen af filmen Akira, og selvom at denne ikke ligefrem var en stor succes i Japan, så var den med til at vise resten af verden, at tegnefilm ikke kun er for børn. Akira bliver ofte betegnet som en af de bedste anime-film i historien, hvilket ikke blot skyldes den komplekse fortælling, men også den høje kvalitet, der er på et niveau, som kun få andre film kan måle sig med. I 1980’erne var der hård konkurrence på anime-markedet, så selvom at Akira havde svært ved at slå igennem dengang, så har filmen alligevel markeret sig i en sådan grad, at den senere er blevet værdsat som en af de største milepæle inden for anime.

Japaneren Tsutomu Miyazaki dræbte fire små piger fra 1988 til 1989, og da de japanske medier fandt ud af, at han var en såkaldt otaku – en dedikeret fan af populærkulturelle medier – opfattede man dette som forklaringen på hans forbrydelser, idet man mente, at det grafiske indhold i manga, anime og videospil havde været med til at gøre ham til en pædofil børnemorder. I Japan opstod der derfor en foragt mod otakuer, der oplevede social udstødelse i samfundet, mens producenter af populærkulturelle medier blev mødt af kritik såvel som protester, og den negative omtale førte til, at man gradvist begyndte at begrænse brugen af vold og sex i eksempelvis anime. Med tiden blev nøgenhed derfor mindre almindeligt, mens man indførte censur på TV, så anime blev langt mindre grafisk, end det havde været i 80’erne, hvor anime var kendt for sit ekstreme indhold med udgangspunkt i mænds fantasier og behov.

I 1996 blev de første Pokémon-spil lanceret, og populariteten førte til, at man allerede året efter begyndte at udgive en TV-serie, der ligesom spillene fandt frem til udlandet, hvor den såkaldte Pokémon-feber brød ud. Pokémon blev et globalt fænomen, og serien blev en så stor succes, at udenlandske TV-stationer begyndte at købe mange andre anime-serier, så hele verden blev bekendt med Naruto, Digimon, Yu-Gi-Oh og et utal af andre japanske franchises. Selvom anime allerede var blevet udbredt uden for Japans grænser, så betragtede man det generelt bare som underholdning, men grundet Pokémons succes indså man, at anime var en del af et univers og dermed også et brand, der eksempelvis også inkluderede merchandise.

I 2001 udgav Studio Ghibli filmen Chihiro og heksene, som i 2003 skrev historie, da det blev den første anime-film, som vandt en Oscar – og så endda i kategorien “bedste animerede spillefilm”. Selvom anime havde eksisteret i årtier, og både film og serier var blevet udgivet i udlandet, så fik man for alvor øjnene op for anime, og folk fik kendskab til både Studio Ghiblis værker og mange andre af slagsen, som indtil da havde haft en begrænset fanskare. Herfra var anime derfor ikke længere noget, som blev dyrket af et begrænset antal mennesker, for med anerkendelsen fra Oscar-komitéen blev det både tilladt og velanset for alle at se og nyde anime, som omsider fik den anerkendelse, som markedet fortjente.

Oprindeligt blev tegnefilm lavet med brug af celleanimation, hvor håndtegnede billeder blev påmalet arker af celluloid, som blev fotograferet og sat sammen i optagelser bestående af bevægende billeder. Dette var en yderst omfattende proces, som med tiden døde ud, efterhånden som digital animation blev mere og mere udbredt. Og dette er nu standarden inden for produktion af tegnefilm, så man i Japan ikke længere gør brug af celleanimation. Digital animation begyndte for alvor at tage over efter årtusindeskiftet, hvor man kunne se, hvordan den ene anime-serie efter den anden skiftede format og kvalitet, og i 2013 gik den sidste celleanimerede serie så også over til at blive digtalt produceret, hvilket drejede sig om serien Sazae-san, der havde været sendt siden 1969, så samme år blev den derfor optaget i Guinness rekordbog som den længst løbende tegnefilmsserie.