Laputa: Slottet i himlen

Information

Billeder

Original titel: Tenku no Shiro Rapyuta

Studie: Studio Ghibli

Instruktør: Hayao Miyazaki

År: 1986

Genre: Sci-fi, action, fantasy

Spilletid: 126 minutter

Baseret på: Fortællingen om en flyvende ø ved navn Laputa i bogen "Gullivers rejser"

.

.

.

.

.

.

.

.

.

Univers

Laputa: Slottet i himlen udspiller sig i en alternativ virkelighed i en tid, der minder om den industrielle æra, hvor der eksisterer tidlige udgaver af mekaniske opfindelser. Også flyvemaskiner, som dog har et fiktivt design såvel som egenskaber, hvortil der kommer et science fiction element i form af et flyvende slot/træ med dertilhørende højteknologiske aspekter såsom robotter. De menneskelige karakterer besidder dog ingen overnaturlige egenskaber

Persondesignet varierer, og nogle karakterer er mere realistiske i deres design end andre. Der er dog ingen unaturlige frisurer eller øjenfarver - foruden karakteren Muska, der har gyldne øjne. Nu og da optræder der desuden tegnefilmsagtige ansigtsudtryk og bevægelser.

Handling

Pigen Sheeta stammer fra et folk, der for længe siden byggede flyvende byer i himlen, hvilket siden er blevet en myte for folk på landjorden, hvor nogen endnu jagter drømmen om det sidste flyvende slot, der er kendt som Laputa. En af dem er drengen Pazu, der slår sig sammen med Sheeta, da han finder ud af, at hun er på flugt fra Muska, der er gået sammen med militæret i sin søgning efter Laputa.

Min mening

Når jeg vurderer en anime, forholder jeg mig altid til det årstal, den er produceret i, og når man tænker, at denne film er fra mit fødselsår, så synes jeg den er ret så fantastisk, når det kommer til kvalitet. Animationen er på et niveau, som mange tegnefilm nu om dage ikke kommer i nærheden af. Der er simpelthen blevet lagt så meget sjæl i detaljer, at det visuelle i sig selv er noget, man kan nyde - hvilket jo er et typisk Studio Ghibli træk. Dog blev det hele meget mere poleret i Min Nabo Totoro, hvor studiet virkelig fandt sig til rette med deres genkendelige stil.

Karakterdesignet er helt i Hayao Miyazakis ånd, hvilket vil sige, at det er ret blødt, men det fungerer i det univers, han har skabt. Det er tydeligt, at den primære målgruppe har været børn, for der er mange komiske indslag. Selve action-sekvenserne er dog noget, som voksne især kan nyde, og selvom der ikke er så meget blod med, så er der generelt set tale om en ret brutal film, men den er fortalt på en måde, så alle aldersgrupper kan være med.

Der er sådan set to fjendegrupper i filmen, men man bliver som seer stimuleret til at betragte den ene gruppe af "onde" som gode, hvilket er en af de ting, som Miyazaki er god til, for i hans film bliver man ofte tvunget til at se verden mere nuanceret i stedet for at være snæversynet. Oven i det så er musikken ret god, og den er selvfølgelig med til at forbedre filmens eventyrlige stemning.

Dette var den første film, der blev udgivet af Studio Ghibli, så det er generelt en anime-klassiker, der er værd at se. Nu om dage har man en anden teknologi til rådighed, men netop derfor skal man værdsætte det arbejde, der er lagt i de ældre film, der udgjorde grundlaget for anime-populariteten.

Vurdering

Favoritkarakter: Pazu

Plot: 

Karakterer:

Stemmer:

Animation:

Stil:

Overordnet karakter: