Beppu Benten-dammen

En lille dam med krystalklart vand

Om stedet

I byen Mine i Yamaguchi-præfekturet ligger Beppu Benten-dammen, der er kendt for sit gennemsigtige vand, som samtidig har en krystalblå farve. Denne skyldes, at vandet er fyldt med mineraler, som det har opsamlet på sin vej fra det nærliggende Akiyoshidai-plateau, hvor regnvandet løber ned i underliggende huler, hvor urenheder bliver siet fra, hvorefter det flyder videre til blandt andet Beppu Benten-dammen, der sådan set er en åben grundvandskilde. Der er derfor tale om ferskvand, som desuden er så rent, at besøgende gerne tager en tår, og man kan tilmed købe en flaske som souvenir. Vandet bliver desuden også anvendt til en nærliggende ørredfarm. 

Den blå farve er betinget af belysningen og er stærkest om foråret og i sommermånederne. Fra Beppu Benten-dammen løber flere bække, og selvom dammen kun er fire meter dyb, så passerer der hver time 11 tons vand igennem den. Dette fører blandt andet til, at dammen har en konstant temperatur på 14 grader.

 

 Find vej

Beppu Benten-dammen hører til den nærliggende Beppu Itsukushima-helligdom, der ligger 10 minutters gang fra det nærmeste busstoppested. Her kan man komme til med bus fra Mine, og turen tager 25 minutter.