Enichiji

det ældste tempel i Tohoku-regionen

Om stedet

Enichiji er et tempel beliggende i Fukushima-præfekturet ved foden af Bandai-bjerget. Hér blev det grundlagt allerede i år 807, og det menes dermed at være det ældste eksisterende tempel i nutidens Tohoku-region. De nuværende strukturer stammer dog fra en rekonstruktion foretaget i 1904, hvor templet blev genopført, efter det var blevet ødelagt og forladt i slutningen af 1800-tallet, som følge af datidens antibuddhistiske bevægelser. Forinden havde Enichiji allerede været lagt i ruiner - blandt andet i 1589, hvor man gik imod Date Masamunes hær, da denne invaderede området, og resterne af templet brændte så senere ned i 1626.

I dag ligger templet gemt i et beboelsesområde, og det består af flere separate bygninger - heriblandt en afsidesliggende hovedbygning der er kendt for sin røde farve, og ved denne finder man blandt andet ruinerne efter det oprindelige tempel, som befandt sig på denne grund. Herudover er der til Enichiji også tilknyttet et historisk museum, hvor museets artefakter blandt andet står udstillet.

 

 Find vej

Enichiji ligger over en kilometer fra Bandaimachi station.