I det japanske hav ligger vulkanøen Oshima, det med en størrelse på 10 km2 er den største ubeboede ø i Japan. Den vulkanske aktivitet er dog begrænset, og grundet øens fjerne beliggenhed er kun ganske få udbrud blevet observeret og dokumenteret gennem historien. Men et af disse er imidlertid også en af de værste vulkanrelaterede katastrofer i Japans historie, da Kapo-vulknanen på Oshima i 1741 gik i udbrud, hvilket satte gang i en tsunami i det japanske hav, der endte med at koste 2083 mennesker livet.
Udbruddet begyndte den 18. august, hvilket i de kommende dage førte til rystelser, der kunne mærkes på de omkringliggende øer, hvorfra man ligeledes observerede en gigantisk askesky fra Oshima. Den 29. august kollapsede vulkanen så, hvorved mere end 2 kubikkilometer af denne rev sig løs og styrtede i havet, hvilket igangsatte en gigantisk tsunami, der spredte sig i det japanske hav, hvor både Japan og Korea blev ramt af meterhøje bølger.
I Japan nåede disse en højde på op til 15 meter, da de ramte Hokkaido, mens man ligeledes blev hårdt ramt i Tohoku-regionen, på Sado og Noto-halvøen. Tsunamien var så omfattende, at det menes at være den største, der nogensinde er levet registreret i det japanske hav. Ud over de 2000 dødsofre, så blev hundredvis af huse lagt i ruiner, mens mere end 1500 både blev smadret. Der er dog uvished om, hvorvidt et vulkanudbrud alene kunne udløse en så stor tsunami, idet der også er den mulighed, at denne i virkeligheden var et resultat af et jordskælv, og at det også var dette, der fik vulkanen til at kollapse. Netop fordi at Oshima er en ubeboet ø, så er det nemlig først i nyere tid, man har studeret vulkanen og fået indsigt i katastrofen, så man har kunnet dokumentere omfanget af denne.