

Onda Matsuri er en festival, der hvert år afholdes ved Aso-helligdommen, hvor man via festivalen tilbeder guderne i håb om en god høst. Mens nogle festivaler afvikles tidligt på foråret, før afgrøderne plantes, så afholdes Onda Matsui dog halvvejs gennem sæsonen, idet denne finder sted om sommeren - nærmere nøjagtigt fra den 26. til den 28. juli. Det er dog kun begivenhederne på den sidste dag, der er åbne for offentligheden, så her er der mange, der kommer for at opleve nogle af de forskellige arrangementer, der blandt andet inkluderer et optog med 14 hvidklædte kvinder samt transportable helligdomme kaldet mikoshi, der føres rundt omkring markerne, så Aso-guderne kan inspicere og velsigne disse.
Deltagerne i optoget er lokale indbyggere, og mange af tilskuerne er også fra lokalområdet, men Onda Matsuri tiltrækker dog også udefrakommende, der kommer til Aso for at opleve optoget - særligt synet af de hvidklædte kvinder, der endda bærer gudernes mad oven på deres hoveder. Optoget består dog af 200 mennesker og begynder allerede om morgenen.
Aso-helligdommen ligger 1 kilometer fra Miyaji station.