Katsudon

Katsudon er en japansk ret inden for kategorien donburi, hvilket er kogt ris toppet med forskellige elementer, og i katsudon er dette en eller flere friturestegte svinekoteletter kendt som tonkatsu. Dette er den grundlæggende beskrivelse af retten, men der findes dog mange forskellige måder at foretage anretningen på, idet man eksempelvis kan nøjes med skiver af tonkatsu eller en hel kortelet skåret i stykker. Man kan sågar anbringe en hel stabel af tonkatsu på risen, så kødet dermed bliver det dominerende element i retten, der typisk vil blive pyntet med tonkatsu-sauce for at tilføre smag og fugt. Herudover er det normalt at opvarme en æggemasse og inddrage kødet i denne, som anbringes oven på risen, men der findes forskellige regionale varianter med forskellige ingredienser.

Katsudon opstod med introduktionen af tonkatsu i det japanske køkken i slutningen af 1800-tallet, og i dag er det en populær ret i både de japanske hjem og på japanske restauranter. Retten spises med brug af spisepinde - selv hvis den serveres med store skiver katsudon, som man i så fald må indtage i mindre bidder. Eftersom "katsu" også er det japanske ord for "at sejre", så er det desuden en skik, at man i Japan spiser katsudon dagen før en eksamen eller en sportskamp i håbet om, at man vil opnå et godt resultat - altså sejre.

 

Eksempel på en opskrift på katsudon til 2 personer:

 

Ingredienser

  • 200 g ris
  • 3 dl vand
  • 2 svinekoteletter
  • salt og peber
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 æg
  • 100 g panko rasp
  • olie til friture/stegning
  • tonkatsusauce

 

Fremgangsmåde

1. Vask risene og kog dem i en gryde med vand.

2. Forbered kød: Bank svinekoteletterne let flade og krydr med salt og peber.

3. Panering: Vend først kødet i mel, derefter i sammenpisket æg og til sidst i panko.

4. Opvarm olie: Varm olien op til ca. 170–180°C i en gryde eller pande.

5. Fritering: Steg koteletterne i et par minutter på hver side, til de er gyldne og sprøde.

6. Afdryp: Læg kødet på en rist eller et stykke køkkenrulle, så overskydende olie fjernes.

7. Servering: Anret risen i to skåle. Skær tonkatsu i skiver og læg dem oven på risene. Afslut ved at pynte med tonkatsu-sauce.

Total Page Visits: 9 - Today Page Visits: 1