Kawaguchiko-søen

En sø med ikonisk udsigt til Fuji-bjerget

Om stedet

Kawaguchiko-søen, eller bare Kawaguchi-søen, er en af de fem store søer ved foden af Fuji-bjerget, og med sin størrelse på 6 kvadratkilometer er det den anden største af dem alle. Kawaguchiko-søen er dog den absolut mest populære, hvilket skyldes, at det er ved denne, man finder byen Fujikawaguchiko, der er et af de steder, hvor man kan komme tættest på Fuji-bjerget med tog. I byen ligger nemlig flere stationer, og fra denne går der busser til de fire andre store Fuji-søer, ligesom man hér kan påbegynde turen op ad Fuji-bjerget på den mest poplære strækning mod toppen.

I Fujikawaguchiko ligger også en forlystelsespark, museer og et utal af overnatningssteder, og stedet er altså kort sagt præget af menneskelige aktivitet, hvilket har ført til, at Kawaguchiko-søen er den af de fem søer, der typisk sættes i forbindelse med og portrætteres sammen med Fuji-bjerget. Ved søens breder er der nemlig flere gode muligheder for at beundre Japans højeste bjerg, og så er det den eneste af de fem søer med en ø. Her ligger desuden en bro, der er åben for biltrafik, gående og cyklister, og så er det også muligt at tage på bådture. Da Fuji-bjerget i 2013 blev optaget på UNESCOs liste over verdensarv, inkluderede dette også de fem søer omkring bjerget.

 

 Find vej

Kawaguchiko-søen ligger 800 meter fra Kawaguchiko station.