Dette er den 29. Godzilla-film i rækken, og ligesom med tidligere film fungerer denne som et reboot, hvor en ny Godzilla bliver introduceret 12 år efter den sidste film blev udgivet. Dog er den blevet ret overdesignet og overdrevet med nogle ret besynderlige proportioner.
Shin Godzilla er dog meget bedre end de monsterfilm, som Hollywood producerer, men det skyldes nok, at man for en gangs skyld undgår at fokusere på enkeltpersoner, men gør det til en kollektiv mission at standse udyret, ligesom unødvendige elementer såsom romantik og børn er blevet udeladt (dog er den "amerikanske japaner" med dårlig engelsk accent et komisk indslag, der åbenbart bare hører til kaiju-genren). Skuespillet er måske ikke altid overbevisende, men acceptabelt.
I modsætning til de forrige film er det også befriende at se bekæmpelsen af Godzilla foregå på nogenlunde realistisk vis. Hér får man at se, hvordan man fra de øverste instansers side vælger at håndtere en trussel, uden vi kommer ud blandt folket og oplever deres perspektiv. Oven i det så er effekterne i filmen virkelig flotte og realistiske. Især da Godzilla gør brug af sin atomstråle til at skære bygninger midt over. Det er bare en skam, at vi igen er tilbage i Tokyo, som Godzilla af en eller anden grund bare er tiltrukket af.
Desværre er der ikke så mange nationale vartegn, som der har været i de ældre film, og Godzilla er desuden computeranimeret i starten af filmen, hvor det faktisk er ret fascinerende at se den som et forvildet mellemstadie mellem fisk og øgle. Senere er det åbenlyst, at det er en robot og en mand i kostume, mens computeranimationen bliver begrænset, hvilket gør den mere realistisk og i stil med de oprindelige film.
Beklageligvis fylder Godzilla og dens hærgen ikke så meget af filmen - mange gange er den inaktiv eller dvælende i vandet - hvilket gør filmen en anelse lang og kedelig, for man vælger kun at se en monsterfilm af en grund: total ødelæggelse af det menneskelige samfund.
