Denne serie er baseret på bogserien Record of Lodoss War, der i høj grad er inspireret af Dungeons and Dragons. Universet minder derfor også utroligt meget om Ringenes Herre med det samme miljø, de samme væsner og den samme type karakterer. Alt i alt er det klassisk fantasy, men dermed også med de typiske kliché-agtige elementer og med den stereotype opfattelse og skildring af det gode og det onde.
Serien skiller sig dog positivt ud af en helt særlig grund - nemlig den imponerende animation, der har filmkvalitet. Jeg kan derfor kun værdsætte, at man har investeret i at producere hele 13 afsnit, hvor niveauet bevares, hvilket er en sjældenhed med såkaldte OVA-serier, der blev udgivet på VHS frem for at blive sendt på TV. Her har man tydeligvis haft et budget, der har gjort det muligt at fremstille en visuelt flot og komplet historie, hvor afsnittene hænger sammen. Hvis man ikke har kendskab til Lodoss-serien, så bliver man også introduceret for universet i et behageligt og naturligt tempo, så man meget hurtigt forstår denne verden og dens væsner.
I 1998 blev der produceret en ny og længere serie baseret på Record of Lodoss War, og kvaliteten i denne var langt fra på højde med den første. Jeg er da også i chok over, at serien er fra begyndelsen af 1990'erne, for animationen var forud for sin tid med årtier, og jeg er derfor også i chok over, hvor lidt opmærksom serien har fået. Den fortjener langt mere omtale og respekt - også fordi at den er et værdigt bidrag til fantasy-genren. Den eventyrlige stemning og det kreative univers udgør grundpillen for en overordnet set spændende og dramatisk fortælling, hvor der i løbet af de 13 afsnit sker lidt af hvert, og så er man heldigvis heller ikke bange for at slå vigtige personer ihjel.
Karaktererne er generelt arketyper, men det hører åbenbart med til fantasy, hvor bestemte figurer altid skal udgøre historien og besidde faste personligheder. Jeg synes dog, at Deedlit er irriterende, og selvom hun er indskrevet for at udgøre et lyspunkt i det brustale miljø, så bliver hun mest af alt for tøset, hvilket ikke rigtig passer ind blandt de andre personer. Det gode er, at der trods alt opstår modspil, når de bliver sat sammen, og de fungerer dermed også som en styrke. Jeg er specielt fascineret af dragerne og deres detaljerede design, så det er en skam, at de ikke fylder mere. Dragerne afslører også, at dette trods er en håndtegnet tegnefilm, for deres bevægelser er ikke så dynamiske, og scenerne med dem er derfor heller ikke helt så medrivende.
