Shojuin

ShojuinShojuin er et buddhistisk tempel beliggende i det sydlige Kyoto-præfektur. Templet er også kendt som vindklokke-templet, fordi der under en årlig festival hver sommer bliver sat 2000 vindklokker op som dekoration på tempelgrunden, hvilket i denne periode trækker mange besøgende til, selvom templets isolerede beliggenhed ellers betyder, at det ikke er særlig besøgt. Indvendigt har Shojuin imidlertid også en indretning, der er ret populær – nemlig et sum med loftdekorationer bestående af cirkelformede malerier, og i dette rum finder man desuden en væg med et hjerteformet hul, hvorfra man kan beundre udsigten til den tilhørende have. Dette sted er særligt eftertragtet blandt kærestepar, der kommer for at få taget billeder foran hjertet, selvom området omkring det normalt er spærret af. Shojuin er ydermere kendt for at have en Buddha-statue, som kun vises frem for offentligheden hvert 50. år, hvilket selvsagt også er en begivenhed, der trækker folk til templet. 

Shojiun ligger 15 kilometer fra den nærmeste togstation i Uji. Herfra går der dog busser, som stopper i nærheden af templet i weekender, mens man på hverdage skal foretage skift af bus.

 

Total Page Visits: 23 - Today Page Visits: 1