Zetman

Information

Billeder

Original titel: Zettoman


Studie: TMS Entertainment

År: 2012

Genre: Action, sci-fi, drama

Antal afsnit: 13

Baseret på: Manga

.

.

.

.

.

.

.

.

Univers

Zetman foregår i en alternativ udgave af Japan med avanceret teknologi, hvilket blandt andet har resulteret i, at man har formået at kreere mennesker med superkræfter, hvoraf nogle af disse har udviklet sig til monstre.

Karakterdesignet er kendetegnet ved at være realistisk uden brug af unaturlige frisurer, øjenfarver eller hårfarver.

Handling

Drengen Jin lever som et helt normalt menneske i fattigdom, da han en dag bliver angrebet af et monster og i den forbindelse oplever et blackout. Det viser sig, at Jin i virkeligheden er i stand til at transformere sig om til et væsen med superkræfter kaldet ZET, idet han et et resultat af det såkaldte N.E.T Projekt, der havde til formål at fremavle mennesker med overnaturlige evner. Det samme projekt skabte en masse monstre, som er sluppet løs i Japan, og ZET er det bedste våben imod dem. 

Min mening

Dette er endnu en anime-serie med en ung mand, der er i stand til at transformere sig om til et monster. Det er vist det mest populære plot i det konservative Japan at vise, at mennesker kan indeholde en dyrisk side. Når det er sagt, så er dette faktisk er en virkelig interessant sci-fi-serie, selvom det virker som en genfortælling af den samme historie, som man har set så utallige mange gange før.

Det, der redder denne serie, er animationen, som både er detaljerig, dynamisk og flydende. Karakterdesignet er virkelig betagende, og nogle af væsnerne er vildt fascinerende. Selve handling og univers kan godt føles forvirrende, men langsomt og sikkert bliver man som seer sat ind i det, så man på den måde lærer at forholde sig til det, samtidig med at der faktisk bliver fortalt en historie - dog er serien ret kort, så det virker stadig, som om der mangler en del afsnit, før der ville være tale om en komplet historie.

De medvirkendes personligheder er en anelse svage, men af en eller anden grund er de stærke nok til at bære handlingen, fordi det primært er action-segmentet, der udgør det bærende element, og i den forbindelse brillerer serien, for her har man virkelig gjort noget ud af at udtrykke både vold og ødelæggelse på flot og medrivende vis. Desværre går morale og budskab tabt i dette fokus på action, for det er faktisk ret relevant at tage fat på, idet man som seer udfordres til at tage stilling til, hvad retfærdighed er, og hvor langt man skal gå, for at opnå det. 

Vurdering


Favoritkarakter:
Akemi


Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

8/10
Total Page Visits: 547 - Today Page Visits: 1