Dette er en finurlig animefilm, for den er blevet lavet i Japan med økonomisk støtte fra Kina, hvilket er grunden til, at den også foregår i Kina. Og man kan tydeligt mærke, at der har været kinesere involveret i processen, for selvom det er en japansk tegnefilm, så er der bare noget ved handlingen, der virker anderledes. Der mangler simpelthen en eller anden form for dynamik, men mest af alt noget emotionel dybde.
Animationen er dog fænomenal, og her er det tydeligt, at det også er folkene bag Your Name, der har været med til at skabe Flavors of Youth, for detaljer, baggrunde og lyseffekter er på et ekstremt højt niveau. Det er bare ærgerligt, at handlingen er så kedelig, så denne film er et glimrende eksempel på, at anime ikke bare skal være flot for at være godt.
At der er tale om tre minifilm siger jo i sig selv noget om handlingen i disse - nemlig at de ikke egner sig som en hel spillefilm. Den første film handler rent ud sagt kun om nudler, hvilket naturligvis er et budskab om, at det er de små ting i livet, der giver en nydelse og kan skabe et fundament for ens tilværelse, men selvom jeg er glad for nudler, så bliver deres status simpelthen overvurderet til det absurde. Denne del af filmen er mest af alt såkaldt food porn.
Den næste film er lidt mere fængende, men igen er det noget, jeg har svært ved at forholde mig til, for her er temaet nemlig mode. Jeg forstår heller ikke helt budskabet, for denne del handler om en model, der er træt af modeverdenen, fordi den kører hende ned, men alligevel vælger hun at forblive i den. Det virker derfor som en lidt bizar morale om, at man skal gøre, hvad man kan lide, mens man har tiden til det, også selvom man tager skade af det.
Den sidste film er den absolut bedste, nok fordi den minder så meget om lige netop Your Name og også 5 Centimeters per Second. Her bliver der sat fokus på transformationen fra barn til voksen, og hvordan man ikke kan skrue tiden tilbage og ændre på de fejl, man begår som ung, så man derfor må leve med konsekvenserne af dem som voksen. Det er til gengæld dybe sager, som de fleste kan forholde sig til, så her blev jeg endelig ramt i hjertet, for det er tragedie på et jordnært og forståeligt plan, som man bliver præsenteret for.
Jeg synes, man burde have fokuseret på og investeret i en enkelt af filmene og gjort den til en hel spillefilm, for det bliver meget overfladiske og hurtige fortællinger, hvor man bliver kastet ind i en handling, der tilmed springer i tiden, og først lige når at lærer personerne at kende, før det hele slutter uden så meget drama. 5 Centimeters per Second står nærmest i kontrast til Flavors of Youth, fordi det netop var en enkelt film, der derimod var delt op i tre dele bestående af forskellige tidsperioder, så man fik fortalt en hel historie.
