Eyes of the Spider blev produceret i løbet af ganske få uger sammen med filmen Serpent's Path, og karakteren Niijima optræder i dem begge. Ud over dette er de som sådan ikke forbundne, men de tager dog udgangspunkt i det samme plot - nemlig en far, der forsøger at hævne sig, efter at hans datter er blevet myrdet.
Ud af de to film er denne knap så dyster, og det er også mere tydeligt, at man har haft et beskedent budget. Af den grund henfalder Kurosawa til brugen af visuelle virkemidler for at tilføje psykologiske dybde, hvilket trods alt også er det, han er bedst til, da han på den måde formår at fortælle en historie og give et budskab med brugen af symbolik frem for dialog.
Desværre er det dermed også en lidt kedelig film, fordi der siges og sker ufatteligt lidt. Der er mange langtrukne scener, der sagtens kunne have været undværet - altså fungerer de blot som fyld i fortællingen om en mand, der har mistet modet og meningen med livet, hvilket egentlig er skildret ret godt. Der er dog ikke de store følelser, så frustrationer og desperation er gengivet på mere voldelig vis med en overdrevet brug af skydevåben.
Der bliver ikke rigtig dykket ind i sindet på karaktererne, så man lærer dem at kende, netop fordi de ikke taler sammen eller åbner op over for hinanden. Det er derfor en gåde, hvad de tænker og føler. Folk er nærmest maskiner, men i modsætning til maskiner er deres handlinger dog uforudsigelige, fordi folk er drevet af følelser. Men disse bliver altså ikke præsenteret for seerne, der således blot er en flue på væggen, som kan følge mennesker i moralsk forfald.
