Pet Peeve

Information

Billeder

Original titel: Fuan no Tane

Instruktør: Toshikazu Nagae

År: 2013

Genre: Gys, mysterie

Spilletid: 87 minutter

.

.


.


.

Handling

Da pigen Yoko mister sin familie, får hun overnaturlige evner, hvilket blandt andet gør hende i stand til at se, når folk vil dø. Da hun bliver voksen, er hun derfor klar over, at hendes kæreste ikke har lang tid tilbage at leve, hvilket hun vælger at gøre ham opmærksom på.

Min mening

Denne film minder nærmest om en blanding af Forbandelsen og Twin Peaks, og hvis den ellers havde været bedre skrevet, så kunne den have været virkelig god, for elementerne er der - man formår bare ikke at koge dem sammen til en spændende og ikke mindst forståelig historie. Dette skyldes grundlæggende set de besynderlige karakterer, der opfører sig på en så virkelig underlig måde, så man undrer sig mere over dem frem for de mystiske væsner, hvis oprindelse ikke rigtig bliver forklaret.

Det er nemlig en forvirrende og rodet film, hvilket allerede bliver slået fast med åbningssekvensen, hvor man ser øjne kravle på en vej, uden at disse spiller nogen rolle. De er desuden dårligt animerede, og for en film fra 2013 er der generelt mange ringe effekter, mens andre derimod er overbevisende nok. Desværre tyer man til jump scares og gådefulde indslag uden sammenhæng, hvilket kunne have været ikoniske scener, hvis man ellers havde fokuseret på at gøre historien lige så medrivende, som den er dyster.

Filmen er baseret på en manga, og jeg mistænker lidt, at det er grunden til, at den ikke fungerer, fordi man har følt behov for at indskrive unødvendige elementer, der ikke giver mening i filmformat. I sidste ende virker det som om, at man hverken har haft et plot eller en pointe med filmen, som derfor virker ufærdig som et koncept frem for en fortælling.

Vurdering

Favoritkarakter: Yuta


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

3/10
Total Page Visits: 8 - Today Page Visits: 3