Dette er den niende Godzilla-film i rækken, og efter at have kørt et ø-tema de sidste par film, så er man med denne vendt tilbage i det komplet stereotype gear med fuldkommen tegneserie-agtig og klichéfyldt sci-fi, der får filmen til at minde om en amatørproduktion af en amerikansk serie fra samme periode.
Det bedste ved kaiju-film er som altid monstrene og deres ødelæggelser, men dette fylder ufattelig lidt, idet det endnu engang er de ligegyldige og personlighedsløse karakterer, der overtager handlingen, og som altid er der malplacerede vesterlændinge og horder af pressefolk, der stilner sammen som tegnefilmsfigurer. Dog er det rumtemaet og den efterhånden alt for udtjente plade med rumvæsner, der vil overtage Jorden, som ødelægger denne film for mig.
Jeg indrømmer med glæde, at dette er en af de sværeste kaiju-film at se for mig, fordi den simpelthen bare er elendig. Det er interessant at placere handlingen i fremtiden, men hvad skal det nytte, når alle ser ud og opfører sig, som om de stadig lever i 60'erne? Det kunne være en oplagt mulighed for virkelig at eksperimentere med sci-fi elementet, og så serverer man den samme portion ligegyldighed som for få film tilbage.
Denne film er kun værd at se for den afsluttende kamp mellem kaijuerne, for det er trods alt antallet af kaijuer, der gør den speciel. Der er også skruet op for mængden af modelbygninger og ødelæggelser, men desværre er det meget tydeligt, at der er tale om modeller, og selvom kaijuerne også åbenlyst er mennesker i kostumer, så er det alligevel underholdende at se dem kæmpe - måske netop fordi man ved, at det er voksne mennesker, der fjoller omkring.
