Dette er den 13. Godzilla-film i rækken, og igen indtager Godzilla rollen som helt, selvom den spiller en nærmest ubetydelig rolle og først optræder i den sidste halvdel af filmen. Der er mere fokus på robotten Jet Jaguar, der er et tydeligt eksempel på, hvordan man forsøgte at ride med på mecha-bølgen i 1970'erne, og figuren er da også skabt af en fan i forbindelse med en konkurrence.
Kreativiteten fejler som altid ikke noget, når man skal udtænke plottet, men handlingsmæssigt er det endnu kliché-fyldt kaiju-film, idet konceptet er det samme som altid. Trods det unikke udseende har Megalon også den samme adfærd som alle andre kaijuer, og klimakset er atter en kamp imellem flere kaijuer. Efter så mange film i serien har man kort sagt set det hele før.
De menneskelige karakterer bidrager lidt mere til handlingen end normalt, og man er i det mindste gået bort fra de stereotype personer. Der er ingen journalister, kloge eksperter eller intetsigende kvinderoller. Man har i det mindste prøvet at udvise nytænkning på dette område, men det er åbenlyst, at denne film er tiltænkt børn, og derfor er det sci-fi elementet, der fylder mest, mens der ikke er meget ødelæggelse, hvilket ellers er det, man forbinder med kaiju-film. Der er faktisk kun en enkelt scene, hvor en dæmning bliver smadret af Megalon.
Andet har man tilsyneladende ikke haft råd til, men altså så kunne man have sparet på Seatopias indbyggere, der underligt nok spilles af udenlandske skuespillere med japanske stemmelæggere, eftersom deres historie på ingen måde opnår nogen konklusion, hvorved deres eksistens bliver gjort ligegyldig.