Dette er den første film i Rebirth of Mothra-trilogien, der alle handler om Mothra, så der er på en måde tale om en efterfølger til den originale Mothra-film og samtidig også et reboot. Universet er stort set det samme, men denne film er desværre en børnefilm, så kvaliteten er derfor derefter. Det gælder både skuespil, effekter og historie, der alt i alt er meget barnlig.
Der er mange fjollede scener, der kun er sjove i børns øjne, og det betyder også, at alvoren går tabt, selvom der både er action og drama. Måden dette er skildret på er dog noget af en usammenhængende modsætning i forhold til andre kaiju-film, for kaosset er simpelthen for lokalt, og mængden af medvirkende er alt for begrænset. Man følger udelukkende den samme familie, der på ægte kaiju-vis skal overvære kampe og ødelæggelser på nært hold, mens det japanske forsvar af uforklarlige grunde er fraværende i denne film.
Det, som trækker filmen ned på et lavpunkt, er dog effekterne, der til tider er elendige, så det er svært at se, at der er tale om en film fra 1996. Det er underligt, fordi man har haft samme høje budget som med andre kaiju-film i samme periode, så det er svært at se, hvad pengene er blevet brugt på. De fleste scener er åbenlyst optaget i et studie med animatroniske dukker og greenscreens, så man hele tiden er bevidst om, at man sidder og ser en film.
Man bliver kort sagt ikke trukket ind i historien, men denne grænser trods alt også til fantasy med brugen af feer, hvilket er et af de tåbeligste elementer i kaiju-genren, men som desværre hører med til Mothra-universet. Det samme gør de forfærdelige sangscener, som er årsagen til, at man gang på gang hyrer sangere, der ikke har skuespilserfaring, og det samme gælder desværre med børn.
