Return of Daimajin

Information

Billeder

Original titel: Daimajin Ikaru

Instruktør: Kenji Misumi

År: 1966

Genre: Kaiju, historisk drama, samurai

Spilletid: 79 minutter

Return of Daimajin


Return of Daimajin


Return of Daimajin


Return of Daimajin


Return of Daimajin


Return of Daimajin


Return of Daimajin

Handling

Da Mikoshiba-klanen beslutter sig for at invadere og overtage de to naboklaner, Chigusa og Nagoshi, vælger medlemmerne af disse at forene sig i kampen for frihed, hvor de får hjælp af selveste guden Daimajin.

Min mening

Dette er den anden film i Daimajin-trilogien, der blev produceret på samme tid og udgivet i 1966, men selvom titlen ellers antyder det, så er der ikke tale om en efterfølger, men derimod en separat film, hvis handling dog er noget nær identisk med den forrige - bare i nye omgivelser.

Præcis som med den forrige film er jeg imponeret over kvaliteten, for man kan på ingen måde se, at der er tale om en film fra 1960'erne - både når det gælder billedkvaliteten, effekterne, kulisserne og kostumerne. Skuespillet er også en anelse bedre end i den første film, og alt i alt synes jeg faktisk, at denne film er bedre, så jeg er lidt ærgerlig over, at jeg først så den forrige film, idet jeg overordnet set følte, at jeg sad og den samme film igen, fordi handlingen overordnet set er den samme.

Daimajin fylder igen utroligt lidt, men da den så endelig bliver vakt til live og går amok, så kommer der også noget tiltrængt action med troværdige ødelæggelser. Men mens effekterne for det meste er overbevisende, så er de nu og da også lidt dårlige - eksempelvis da Daimajin deler vandene. 

Der er bare noget tiltalende ved at placere en kaiju-film i det feudale Japan, for selvom fortællingen generelt minder om et typisk historisk drama, så er det et unikt twist med en gud, der rent faktisk eksisterer og kommer folk til undsætning. For det var jo den opfattelse, man engang havde, så at realisere denne er en meget interessant måde at skabe underholdning. At producere tre stort set identiske film og udgive disse samme år er dog en besynderlig strategi, for på den måde bliver man bare meget hurtig mæt og dermed også træt af Daimajin, der om ikke andet sender nogle gode budskaber og dermed moraler.

Vurdering


Favoritkarakter:
Daimajin


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

7/10
Total Page Visits: 23 - Today Page Visits: 1