
Ota er et af Tokyos 23 distrikter og ligger i udkanten af bykernen, hvilket vil sige, at det grænser op til Kananaga-præfekturet, hvor Tama-floden markerer grænsen. Grundet den afsides placering i forhold til bymidten, er det også her Haneda lufthavn befinder sig, hvilket var Tokyos internationale lufthavn, indtil Narita lufthavn åbnede i 1978. Ota ligger ud til Tokyo Bugt, så her er ligeledes et større havneområde med flere kunstige øer. Her finder man blandt andet et af de største naturområder i Tokyo, hvor vilde fugle holder til. Flere store virksomheder har hovedsæde i Ota, men generelt er distriktet præget af privat beboelse. Ota har en størrelse på 59,4 kvadratkilometer og er dermed det største af Tokyos distrikter. Her bor desuden over 730.000 mennesker.

