Bombetogterne i Ogaki

Bombetogterne i OgakiHen mod slutningen på Anden Verdenskrig foretog USA adskillige bombetogter med fly i flere byer rundt om i Japan med det formål at ramme fjenden på hjemmebane og dermed udrette skade på krigsudstyr såvel som samfundet generelt for på den måde at svække Japan som nation. En af de byer, der blev udsat for gentagende angreb, var Ogaki i Aichi-præfekturet, fordi der hér lå flere fabrikker, som blev brugt i Japans krigsførelse. I alt blev Ogaki udsat for bombeangreb 6 gange, og det værste af disse fandt sted natten til den 29. juli 1945, hvor Ogaki blev udvalgt som mål i et storstilet angreb, der også inkluderede andre byer. 90 bombefly tog del i angrebet på Ogaki, hvor 20.000 bomber blev kastet ud over byen, hvilket ødelagde mange bygninger, men endnu flere blev efterfølgende lagt i ruiner af en efterfølgende brand, så den næste morgen var det meste af Ogaki ikke andet end murbrokker.

Knap 5000 hjem var blevet jævnet med jorden, og 30.000 borgere var dermed gjort hjemløse – svarende til mere end halvdelen af indbyggerne. Fordi man blev alarmeret i tide, så endte angrebet dog kun med at koste 50 mennesker livet, mens dobbelt så mange blev såret. Desværre gik Ogaki-borgen tabt i bombeangrebet, og denne var på dette tidspunkt en af Japans få originale borge. Dog blev den genopført efter krigens afslutning, og det samme blev resten af Ogaki, der i dag er en moderne storby uden spor efter krigens ødelæggelser.

 

Total Page Visits: 31 - Today Page Visits: 1