Bombetogterne i Toyokawa

Bombetogterne i Toyokawa

Bombetogterne i Toyokawa

Hen mod slutningen på Anden Verdenskrig foretog USA adskillige bombetogter med fly i flere byer rundt om i Japan med det formål at ramme fjenden på hjemmebane og dermed udrette skade på krigsudstyr såvel som samfundet generelt for på den måde at svække Japan som nation. En af de byer, der blev ramt var blandt andet havnebyen Toyokawa, fordi der hér befandt sig en våbenfabrik tilknyttet den japanske flåde. Da der tilmed var tale om en af de største våbenfabrikker i Japan, kunne man altså ramme landets krigsførelse ved at ødelægge denne. Grundet manglen på arbejdskraft under krigen var der dog mange skolebørn, der var beskæftiget på fabrikken, hvoraf de fleste af disse var piger.

Dette havde desværre ingen betydning, idet Toyokawa blev udsat for flere mindre angreb i løbet af 1945, der tilsammen kostede omkring 50 mennesker livet, inden man besluttede sig for at foretage et storstilet angreb, da over 130 bombefly blev sendt på vingerne natten til den 7. august med det formål at bombe Toyokawa i et af de sjældne luftangreb, som fandt sted i dagslys, idet de første bomber blev kastet over byen klokken 10.30. Kun 12 fly deltog i bombningen af våbenfabrikken, der således kun varede ganske få minutter, og selvom angrebet var centreret om denne, så blev andre dele af Toyokawa ligeledes ramt, idet de resterende fly kastede deres bomber ud over resten af byen, hvor 113 indbyggere omkom.

Angrebet på våbenfabrikken viste sig at være en succes, eftersom denne blev lagt i ruiner. Men desværre nåede man ikke at evakuere alle medarbejdere, så i omegnen af 2500 af disse derfor mistede livet, hvoraf 450 var børn. Eftersom fabrikken beskæftigede over 50.000 mennesker, så havde det stor indvirkning på byen, at denne pludselig forsvandt, hvilket blandt andet betød, at indbyggertallet i Toyokawa faldt markant efter krigens afslutning få uger efter angrebet. Hér valgte man desuden at opføre en fredspark på fabriksgrunden til minde om ofrene for det, der ydermere var det første store bombeangreb efter den første atombombe var blevet kastet i Hiroshima dagen forinden.

Total Page Visits: 18 - Today Page Visits: 1