Mino

Mino

Mino er en traditionel regnfrakke lavet af strå fra tørrede risplanter. Disse er nemlig vandafvisende, så at væve dem sammen til kapper, skørter, ærmer, benvarmere, sko eller hætter var en nem og billig måde at beskytte sig mod elementerne før i tiden. Strå havde desuden den fordel, at det var let, og så kunne det samtidig fungere som kamuflage, når man befandt sig i naturen. Da plastik og syntetiske stoffer blev introduceret i Japan, holdt man efterhånden op med at lave og gøre brug af mino. Dog bruges disse stadig nu om dage under festivaler, traditionelle højtider og i teaterstykker.

Visse væsner i japanske myter bærer mino, som for eksempel de dæmonlignende skabninger kaldet namahage og de børnelignende ånder kaldet yukinko, der kommer frem når det sner, hvilket vil sige at de bærer en yukimino - en snefrakke lavet af strå, der mest af alt minder om et lille telt, man lægger over hovedet, så sneen kan glide af.

Total Page Visits: 520 - Today Page Visits: 1