

Den 23. marts 2026 blev der afholdt afgangsceremoni på Sonobe-grundskolen i byen Natan i Kyoto-præfekturet, hvor det derfor kun var eleverne i 5. og 6. klasse, som mødte op for at deltage i arrangementet. Dette sluttede klokken 11.30, hvor skolen imidlertid ringede til den 11-årige Yuki Adachis mor for at fortælle, at han ikke var mødt op, selvom hans stedfar ellers kunne berette, at han havde kørt drengen i skole, hvor han var blevet sat af ved parkeringspladsen på den anden side af vejen klokken 8. Han skulle derfor blot have krydset vejen for at komme frem til skolen, men alligevel mødte han altså aldrig op, og da dette blev opdaget, havde han allerede været forsvundet i over 3 timer.
Yuki blev derfor efterlyst hos politiet, som igangsatte en eftersøgning efter drengen, som forblev savnet resten af dagen, og der var ikke nogen spor efter ham før den 29. marts, hvor et familiemedlem fandt frem til hans skoletaske, som var blevet efterladt i bjergene i udkanten af byen. Og den 13. april blev det værst tænkelige scenarium desværre en realitet, da man fandt frem til liget af Yuki Adachi, som blev fundet ved nogle helt andre bjerge, der lå tættere på hans skole, hvorved det stod klart, at drengen var blevet slået ihjel. Man havde indtil da frygtet, at der var tale om en kidnapning, men under afhøringerne af stedfaren valgte han så endelig at erkende, at der var ham, der stod bag drabet, og at hele historien om, at han havde sat Yuki af ved skolen, var en løgn.
Yukis mor havde kun været gift med den 37-årige Yuuki Adachi i fire måneder, idet hun inden da havde levet en tilværelse som alenemor, efter at hun var blevet skilt fra Yukis far. Yuuki adopterede herefter Yuki og lod til at acceptere ham som sin egen søn, men dette var tilsyneladende ikke tilfældet, eftersom Yuki fortalte sine venner, at han var bange for sin stedfar, hvilket han altså havde god grund til, idet han blev slået ihjel af ham, imens de to befandt sig alene i hans bil. Om morgenen den 23. marts blev Yuki nemlig kørt i skole af sin stedfar præcis som planlagt, men på turen begyndte de to at skændes, og ved ankomsten til skolen valgte Yuuki så pludselig at kvæle drengen i et spontant vredesudbrud, hvorefter hans lig blev bragt med til et offentligt toilet, før Yuuki vendte hjem til sin kone, som ikke kunne vide, at hendes mand netop havde slået hendes søn ihjel.
Dette havde hun heller ingen anelse om, da eftersøgningen efter Yuki begyndte, idet Yuuki spillede rollen som en bekymret forælder, mens han forsøgte at skjule sin forbrydelse, da han på et tidspunkt valgte at hente drengens lig for at fragte dette til et nyt sted, samtidig med at han skilte sig af med hans rygsæk og sko i et område, der allerede var blevet gennemsøgt. Det tog således noget tid at finde frem til liget, fordi man ligeledes havde foretaget en eftersøgning i det område, hvor det i sidste blev fundet, og med frygten for en mulig kidnapning blev mistanken automatisk rettet bort fra Yuuki Adachi, indtil han omsider valgte at krybe til bekendelse og tilstå, at det var ham, der havde slået sin stedsøn ihjel, blot fordi at de to ikke kunne enes.
