

Den 26. november 2018 blev politiet kaldt ud til en ejendom i byen Takachiho på Kyushu, hvor man fandt intet mindre end seks lig, som viste sig at være husets ejer, den 72-årige Yasuo Iihoshi, hans kone, den 66-årige Mihoko, samt deres svigerdatter, den 41-årige Mikiko, og hendes to børn, Takumi på 21 og Yui på 7. Herudover var der også en 44-årig mand ved navn Fumiaki Matsuoka, som dog ikke var beslægtet med de andre ofre. Han var derimod ven til Yasuo og Mihokos søn - den 42-årige Masahiro, som var gift med Mikiko og dermed far til Takumi og Yui.
Masahiro var imidlertid ikke blandt de døde, men det skulle senere vise sig, at også han havde mistet livet, da hans lig efterfølgende blev fundet i en flod cirka 3 kilometer fra hans forældres hjem. Og hans død var efter alt at dømme et selvmord, idet politiet mente, at han var sprunget ud fra en bro, hvorved han blev gjort til hovedmistænkt for drabet på hans familie og ven. De 6 lig lå placeret forskellige steder i huset, og de var blevet slået ihjel på forskellig vis, eftersom nogen havde modtaget knivstik, mens andre var blevet kvalt. Mihoko lå som den eneste udenfor og havde modtaget omfattende skader, ligesom hun endda var blevet halshugget, hvilket tydede på, at hun havde forsøgt at flygte fra huset, da hun i stedet blev dræbt. Og gerningsmanden var altså hendes egen søn.
Masahiro så altså ud til at være gået amok i en slags vredesrus, der kostede hele hans familie livet, men hvad der udløste denne, kunne politiet ikke forklare, eftersom alle involverede parter var døde. Det vides dog, at Masahiro boede hos sine forældre sammen med sin kone og børn, og at der havde været ægteskabelige problemer, inden der den 25. november opstod en konflikt, som førte til, at Masahiros ven Fumiaki blev tilkaldt for at løse denne, hvilket desværre endte med at blive hans død. Da Masahiros bror ikke kunne komme i kontakt med familien dagen efter, valgte han at kontakte politiet, som derfor mødte op ved hjemmet, hvor tragedien dermed blev opdaget. Men grundlaget for denne forbliver altså en gåde, fordi at gerningsmanden besluttede sig for at tage livet af sig selv - enten fordi han ikke kunne bære skylden over at have taget livet af seks mennesker, eller også fordi at han ikke agtede at blive stillet til ansvar for dette.