Mordbranden i Numazu

Michio Katsumata og baren hvor de omkomne befandt sig

Om aftenen den 26. december 1976 udbrød der brand i en etageejendom i byen Numazu, hvor der på første sal befandt sig, hvor omkring 20 gæster befandt sig i selskab med ejeren og personalet bestående af kvinder - såkaldte hostesses, som var ansat til at opvarte de mandlige gæster. Ilden opstod ved trappen i stueetagen, og flammerne blokerede derfor for denne, da branden blev opdaget i baren, efter at røgen begyndte at indtage denne. Der opstod derfor panik, idet folk først forsøgte at flygte ned gennem trappen, mens ejeren gjorde brug af brandtrappen uden at sikre sig, at alle tilstedeværende blev evakueret via denne. Det lykkedes derfor kun for halvdelen af gæsterne at flygte, så ni af disse mistede livet, og det samme gjorde seks af de ansatte, så i alt 15 mennesker omkom i branden.

Alle døde af røgforgiftning, eftersom røgen gjorde det svært for folk at finde rundt i den i forvejen mørklagte bar, indtil de faldt om i vidt forskellige sektioner, så der derfor var lig over det hele, da brandvæsnet mødte op og fik slukket ilden. Dog kunne man meget hurtigt konstatere, at denne var blevet påsat, da det viste sig, at trappen var blevet blokeret med papkasser, umiddelbart inden der var blevet sat ild til disse. Jagten på en gerningsmand gik derfor ind, hvilket førte til, at man to dage senere valgte at anholde en 21-årig mand ved navn Michio Katsumata, som havde været til stede i baren, hvor han brokkede sig over betjeningen, hvorefter han gik, umiddelbart inden branden brød ud.

Han havde imidlertid været fuld på dette tidspunkt, så man antog ikke, at han havde i sinde at tage livet af andre mennesker, så derfor blev han ikke sigtet for drab men derimod brandstiftelse, selvom man havde at gøre med en mordbrand, der med 15 ofre var en af de største massakre i efterkrigstidens Japan. Michio Katsumata slap derfor også med en temmelig mild straf for sin ellers omfattende forbrydelse, idet han kun blev idømt otte års fængsel. I retten tog man nemlig højde for, at det var den dårlige brandsikkerhed i bygningen, som var medvirkende til, at så mange omkom, og hændelsen satte derfor fokus på lige netop brandsikkerheden i etageejendomme.