Den 20. juni 2006 rykkede brandvæsnet ud til en brand i en familiebolig i byen Tawaramoto i Nara-præfekturet. Bygningen stod dog ikke til at redde og udbrændte derfor, og i den fandt man efterfølgende tre døde mennesker - en kvinde og to små børn. Huset var dog beboet af fem personer, og det viste sig, at faderen i familien havde været på arbejde, så der manglede altså kun én, hvilket var hans 16-årige søn. Hans lig var imidlertid ikke at finde i ruinerne, så man valgte af den grund af efterlyse drengen, som blev fundet i et hus i Kyoto to dage senere, hvor han var brudt ind for at se VM i fodbold. Man mente dog ikke, at han havde overlevet branden, men at det derimod var ham, der havde påsat den, og han blev derfor anholdt og sigtet for trippeldrabet på det, som var hans stedmor samt halvbror og halvsøster på henholdsvis 7 og 5 år, der alle døde af røgforgiftning under branden i deres hjem.
Den 16-årige erkendte at stå bag ildspåsættelsen og dermed også drabene, men det var hans motiv, der endte med at chokere folk mest, da det kom frem, at han havde begået forbrydelsen, fordi han frygtede et kommende forældremøde, hvor hans far ville få indsigt i hans karakterer. Hans far havde nemlig store forventninger til sin søns resultater i skolen, så af frygt for at blive straffet for at have fået dårlige karakterer valgte drengen i stedet at dræbe sin stedmor, halvbror og halvsøster dagen før forældremødet. Oprindeligt havde han planlagt at slå hele sin familie ihjel, men faderen skulle tilfældigvis arbejde over, så han slap med livet i behold. Og selvom hans søn ellers havde gjort en utilgivelig og modbydelig handling, så vakte sagen imidlertid også debat angående de krav, som forældre stiller til deres børn, og drengen blev derfor et levende eksempel på, hvilke konsekvenser det kan have, når unge udsættes for et mentalt pres og tillægges forventninger, de ikke kan efterleve.
Faderen var læge og ønskede, at hans søn skulle blive det samme, hvilket var en forventning, han havde haft til ham, siden han var lille, så når han ikke præsterede godt nok i skolen, blev han udsat for vold i hjemmet. Faderen var også fysisk voldelig mod sin ekskone, hvilket var grunden til, at de blev skilt, så alt i alt blev han også betragtet som en skurk, men det var dog hans søn, der havde brudt loven, og derfor ham, der blev retsforfulgt. Som noget helt unikt blev hans hjemlige forhold dog taget i betragtning, og det blev vurderet, at han havde taget psykisk skade af miljøet i hjemmet, hvilket var det, der havde fået ham til at begå sin forbrydelse. Det blev derfor konstateret, at han ikke skulle straffes for sin ugerning, men derimod rehabiliteres og hjælpes videre til et godt liv uden frygt og angst.