I 1999 boede Satoru Takaha i en lejlighed i Nagoya sammen med sin 32-årige kone Namiko og parrets 2-årige søn, Kohei, men da han den 13. november tog afsked med dem begge for at tage på arbejde, kunne han ikke vide, at han havde set den ene af dem for sidste gang. På denne dag tog Namiko nemlig Kohei med til lægen klokken 11, hvorefter de tog ud for at handle og herefter vendte hjem. Men da en veninde forsøgte at ringe til Namiko tre gange mellem klokken 12.30 og 14.00, blev telefonen aldrig taget, hvilket skyldtes, at Namiko Takaha på dette tidspunkt lå død i sit eget hjem.
Dette blev dog først opdaget klokken 14, hvor udlejeren kom forbi lejligheden for at aflevere nogle kakifrugter, og da der ikke blev åbnet op, valgte han at låse sig selv ind, hvorved han fandt Namiko liggende i en blodpøl i gangen ud til køkkenet, hvor den 2-årige Kohei befandt sig. Han var heldigvis uskadt og havde dermed været vidne til sin mors død, men han var dog for lille til, at han kunne forstå, hvad der var sket, så han havde befundet sig i lejligheden med sin mors lig i flere timer, efter at hun var forblødt til døde efter at være blevet stukket i halsen af en ukendt person, som for længst var flygtet fra gerningsstedet. Men drengen var ikke desto mindre et øjenvidne, og med sit begrænsede sprog kunne han i det mindste fortælle, at det var "kvinden fra købmanden", som havde slået hans mor ihjel.
Det tydede således på, at det var en kvinde, der havde dræbt Namiko, hvilket beviserne i lejligheden da også gav indtryk af. Der var nemlig skoaftryk, som var små nok til at tilhøre en kvinde, ligesom man fandt blodspor fra en anden person, hvilket også viste sig at stamme fra en kvinde. Hun havde tilsyneladende skåret sig selv under angrebet på Namiko, hvorefter hun havde forsøgt at vaske blodet af i håndvasken, før hun var flygtet fra lejligheden. Og med sig bragte hun kniven, så kvinden efterlod dermed også et blodspor, som politiet kunne følge til en nærliggende park, hvor sporet gik tabt. Et vidne kunne berette at have set en kvinde tage sig til hånden i parken omkring drabstidspunktet, der menes at have været mellem klokken 12 og 13, idet naboerne kunne fortælle, at de havde hørt støj fra Namikos lejlighed på dette tidspunkt.
Der var dog ingen, der havde hørt skrig eller set nogen flygte fra lejligheden, så det var kun vidnet fra parken, der kunne give et signalement af kvinden, som tog sig til hånden, og hun blev beskrevet som værende midaldrende med langt hår. Men Kohei havde jo fortalt, at det var en kvinde fra købmanden, så politiet gik naturligvis ud fra, at Namiko kendte sin morder, hvilket det generelt tydede på, eftersom hun var blevet dræbt i sit eget hjem - og så endda af en kvinde. Det er nemlig ekstremt sjældent, at kvinder invaderer hjem for at slå fremmede mennesker ihjel, så man antog, at der måtte være en relation mellem Namiko og hendes morder.
Det var der sådan set også, men det skulle dog vise sig, at der rent faktisk var tale om et overlagt drab begået af en kvinde, som Namiko slet ikke kendte. I hele 26 år forblev denne sag nemlig uopklaret og dermed også et mysterium, indtil man i 2025 foretog en anholdelse af den 69-årige Kumiko Yasufuku, hvis DNA viste sig at matche det, som var blevet fundet på gerningsstedet. I mere end et kvart århundrede formåede kvinden altså at forblive på flugt, men i forbindelse med en mindre forseelse fik hun taget en DNA-prøve, og det var altså denne, som fik ledt politiet på sporet af hende i en uopklaret drabssag. Da hun blev konfronteret med de fældende beviser, valgte Kumiko Yasufuku da også at tilstå drabet på Namiko Takaha, hvorved man fik svar på flere af de hidtil ubesvarede spørgsmål.
Kumiko Yasufuku boede for det første i Nagoya, men selvom hun ikke kendte Namiko personligt, så havde hun gået i skole og på universitetet med hendes mand, som hun altid havde været forelsket i, uden at han vidste dette. Efter at have forladt universitet mistede Kumiko og Satoru så kontakten, og de så ikke hinanden igen i 20 år før under en genforeningsfest i 1999, hvor Kumiko fandt ud af, at Satoru var blevet gift og havde fået et barn. Mødet tændte åbenbart op i kvindens gamle følelser for Satoru, samtidig med at hun blev ramt af jalousi, da hun hørte om hans kone og søn. Fem måneder senere mødte Kumiko nemlig op ved Satorus hjem midt på dagen, hvor hun kunne være sikker på, at han var på arbejde, så hun kunne tage livet af hans kone, selvom hun slet ikke kendte hende.
Straks som Namiko åbnede døren, blev hun nemlig stukket ned af Kumiko, så hun altså ikke havde mødtes med forinden, så da Kohei bekrev hende som "kvinden fra købmanden", kan han have forvekslet hende med en anden kvinde, fordi han kun kort nåede at se hende, da Kumiko vaskede sine hænder, inden hun skyndte sig at stikke af og dermed efterlod den lille dreng alene hjemme med sin døde mor. Satoru og Kohei levede herefter i lutter uvished om, hvem der havde dræbt Namiko, indtil 26 år senere, hvor de endelig fik sandheden at vide, hvilket var en stor overraskelse for Satoru, da det gik op for ham, at han ikke blot kendte morderen, man at det var hendes følelser for ham, der havde kostet hans kone livet.