Nagano-jordskælvet i 1847

Nagano-jordskælvet i 1847  Nagano-jordskælvet i 1847

 

Den 8. maj 1854 blev det centrale Japan ramt af et jordskælv, der havde en styrke på 7.4 på richterskalaen. Epicentret befandt sig ikke langt fra Nagano, hvor rystelserne endte med at føre til voldsomme ødelæggelser, idet mange huse styrtede sammen, ligesom tusindvis af jordskred blev udløst, så mange hjem ligeledes blev begravet. Jordskredene endte desuden med at blokere for flere store floder, således at der opstod massive oversvømmelser i de efterfølgende uger, hvor flere landsbyer kom til at stå under vand, mens geografien i området blev forandret af de enorme vandmasser, der skabte naturlige dæmninger, som der senere gik hul på, hvilket blot gjorde katastrofen værre. Jordskælvet førte oven i købet til en brand, der lagde 2000 bygninger i ruiner, men endnu flere kollapsede som følge af selve jordskælvet, og fordi dette ramte klokken 20 om aftenen, så var der mange, der befandt sig i deres hjem, hvor de enten blev mast ihjel eller fanget i ruinerne, da væggene omkring dem styrtede sammen. Officielt mistede mere end 8000 mennesker livet under jordskælvet, men mange af disse omkom altså også af de sekundære katastrofer i form af jordskred, ildebrande og oversvømmelser.

Total Page Visits: 30 - Today Page Visits: 1