På den 55 kvadratkilometer store ø Miyakejima ligger vulkanen Oyama, der i 2000 var medvirkende til, at hele øens befolkning måtte evakueres, da denne gik i udbrud. Miyakejima blev i løbet af juni og juli ramt af flere jordskælv, hvor man derfor begyndte at evakuere folk fra foden af vulkanen, da man blev klar over, at et muligt udbrud var under optakt, og man var derfor allerede forberedt på dette, da tinden på bjerget eksploderede den 8. juli, hvilket førte til, at det mistede en del af sin højde, da krateret sank sammen og således blev udvidet markant med dannelsen af en caldera, der i dagene efter voksede sig større.
Den 10. august begyndte udbruddet for alvor, da endnu en eksplosion førte til udstødelsen af en gigantisk askesky, der otte dage senere nåede en højde på hele 15 kilometer. Frem til slutningen af august menes det, at der blev udstødt hele 11 millioner kubikmeter aske og klippestykker fra Oyama, hvilket lagde sig i et tykt lag omkring bjerget, hvor flere egne blev begravet, men netop fordi at man i forvejen havde evakueret folk, var der ingen, som omkom under udbruddet. Men som følge af dette begyndte store mængder vulkanske gasser imidlertid at sive fra vulkanen, hvilket kunne fornemmes helt til Tokyo. Nogle af indbyggerne havde da allerede forladt Miyakejima, men som følge af de giftige gasser besluttede man sig for at evakuere hele øen, der på dette tidspunkt var hjemsted for omkring 3000 mennesker, hvilket derfor var et omfattende projekt.
Selvom udbruddet var stoppet, så fortsatte udstødelsen af gasser i flere år i et sådant omfang, at det var livsfarligt at opholde sig på Miyakejima, hvor beboerne derfor først fik lov at vende tilbage i 2005. Man kunne dermed også påbegynde oprydningen efter vulkanudbruddet over fire år forinden, men det var først i 2011, det igen blev tilladt at opholde sig på vulkanen, hvor store naturarealer var blevet jævnet med jorden og dækket af et flere meter tykt lag aske.