Tokachi vulkanudbruddet i 1962

Tokachi vulkanudbruddet i 1962    Tokachi vulkanudbruddet i 1962

I 1926 var Tokachi-vulkanen på Hokkaido skyld i det værste vulkanudbrud i Japan i det 20. århundrede da 144 mennesker mistede livet. I 1962 gik vulkanen så i udbrud igen, hvilket i denne omgang endte med at koste fem mennesker livet, men dette udbrud var ikke desto mindre kraftigere end det, der ramte i 1926. Om aftenen den 29. juni begyndte det nemlig at spy ud med aske fra vulkanens krater, før dette dagen efter eksploderede som følge af en eksplosion, hvilket slyngede enorme mængder aske og vulkansk materiale ud over de omkringliggende egne, hvor store områder blev dækket til af aske. Selve askeskyen fra vulkanen nåede op i 12 kilometers højde, og grundet stærk vind fra sydvest blev denne sendt langt mod nordøst, hvor man registrerede askenedfald helt oppe på Kurilerne nord for Hokkaido.

De fem omkomne var mænd, der var tilknyttet en nærliggende mine, hvor yderligere 11 blev såret. Udbruddet varede i en måneds tid, og da det var overstået, havde Tokachi-vulkanen fået fire kratere. Det ene af disse gik i udbrud i slutningen af 1988, der varede ved indtil året efter, hvor ingen imidlertid omkom, selvom store mængder aske igen blev slynget ud fra vulkanen.

Total Page Visits: 41 - Today Page Visits: 1